Kom med ombord på det ikoniske Venice Simplon-Orient-Express (VSOE)
Heidi Andreasen og Birgitte Christensen fra Bella Vista by Profil Rejser var afsted med den legendariske Venice Simplon-Orient-Express, tidligere kendt som Orientekspressen, og beretter her om en togrejse ud over det sædvanlige.
Vi står klar i det ikoniske Hotel Meurices fornemme lobby. Klokken har netop passeret 9-tallet på hotellobbyens antikke teaktræs-ur. Det sidste ’dong’ bliver erstattet af en høflig stemme, med charmerende fransk accent. ”Goodmorning Madam’s. My name is ”Jonathan”. I will be your personal host throughout the entire journey, and I am here to escort you to the train station”.
Jonathan er ikonet for 1920’erne. Uniformen er kongeblå med guldknapper og tilhørende klassiske konduktør-hat. Birgitte udbryder begejstret til Heidi ”Hold da op – jeg har aldrig oplevet at en rejse begynder, før den faktisk begynder”. Udenfor holder en skinnende sort limousine klar – kun til os. Vi er meget spændte på at se togperronen på Gare de l’Est, da vi har fået at vide, at der kun er én perron, som har plads til det historiske tog. Faktisk har Belmond, ejer ad det legendariske tog, også måtte planlægge ruterne herefter, da ikke alle togstationer i Europa, er lange nok til at huse det 500 meter lange tog.
Den røde løber er rullet ud på perronen og et ”5-mands orkester” trutter lystigt løs på fagot, saxofon og trompet. ”Jeg tror, der gik et historisk vingesus gennem os begge” tilføjer Heidi. ”Vi blev bare en del af historien, da vi satte vores fødder på den berømte perron. Vi kunne spejle os i de nypolerede togvogne, og ”jeg så bare med det samme mig selv i cocktailkjole, fjerboa og et cerut-rør i højre hånd, selvom jeg ikke engang ryger” siger Birgitte.
Det mest berømte tog i verden
VSOE er kendt i hele verden for sine luksuriøse og anderledes togrejser, hvor ypperlig service, komfort og kvalitet er kendetegnende for den rullende rejseform. Jomfrurejsen var i 1883 og ruten hed Paris – Istanbul med stop i Tyskland, Østrig, Ungarn og Rumænien. I 1970’erne opkøbte Belmond’s stifter, James Sherwoord, flere af Orientekspressens faldefærdige togvogne. Ambitionen var at restaurere og genoplive de legendariske togrejser. Det lykkedes på allerbedste vis, og i dag er det muligt at udleve den historiske togrejse i de originale (toprestaurerede) vogne.
Vi blev en del af historien
Efter vores royale velkomst-ceremoni viser Jonathan os til vores private kupé. I Georges Nagelmackers ånd, belgisk grundlægger og ophavsmand til det legendariske tog, er der ikke sparet på komforten inde i toget. I vores 2-mands køjekupé er det hele gennemsyret af retro-luksus og eksklusivitet. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje. Fra den måde skabet åbner, til natlamper der ikke blænder, til hylden, du har brug for i topkøjen, når du ER kravlet op af stigen. Det er tydeligt, hvor velovervejet alt er.
Da vi ankommer, står der velkomstbobler og snacks klar til os på sofabordet. Kupéens sofa er behagelig og placeret, så vi har perfekt udsigt til når toget forlader perronen til fløjtet fra lokomotivførerens gammeldags metalfløjte. Og med ét blev vi hensat og en del af VSOE’s særlige historie.
Spise- og barvognene var en ægte tidslomme
Belmond sørger for at holde live i den legendariske og autentiske atmosfære ombord. Som Jonathan stolt proklamerede: ”You can never be too overdressed at VSOE”. Tempoet er behageligt. Komforten er i top, og der er ingen baggrundsstøj. Man finder hurtigt ud af at barvognen er samlingsstedet. Enhver cocktail man kan forestille sig bliver shaket her til lyden af pianospil om dagen og live swing-musik om aftenen. ”Signatur cocktailen ”Agathe Christie” bliver hurtigt tjekket af på vores liste” siger Birgitte.
Spisevognen er den mest overraskende og største oplevelse på toget og rejsen. Det er både Birgitte og Heidi enige i. Hjertet slår en ekstra gang, når du træder ind i den historiske vogn, hvor utallige kendte og store personligheder har siddet i selvsamme stole. Man kan ikke gøre andet end at overgive sig til den tidsløse dekadence. Ornamenterede detaljer i guld, mørkt mahogni, hvide duge, stole med tykke og bløde sæder og puder.
Overdådig og velsmagende
Menuen – selvfølgelig 3-retter – er overdådig og virkelig velsmagende. Stemningen er intim, og mens vi spiser gør Jonathan vores kupé klar til natten.Knitrende dyner, kæmpe hovedpuder i forskellige hårdhedsgrader og blidt dæmpet lys venter på os, da vi er tilbage i kupéen. Sjældent har vi sovet så godt. Vi blev vugget blidt i søvn – mens øjnene glippede ud til en hele tiden skiftende mørk horisont, hvor vi kunne skimte landbyer og marker.
Næste morgen serverer Jonathan morgenmad i kupéen, som vi nyder mens vi kigger ud på landskabet inden vi langsomt triller ind på rejsens sidste stop. Lokomotivføreren blæser det endegyldig sidste fløjt, der på et splitsekund får os tilbage til nutiden.