Velkommen til den thailandske ø Koh Samuis frodige skønhed – Velkommen til Kamalaya
Kamalaya betyder Lotusriget på sanskrit. Ordet er sammensat af ‘kamal’, der betyder lotus og ‘alaya’ der betyder rige. Lotusblomsten er et buddhistisk ikon og symboliserer udfoldelsen af individets sind og sjæl.
Og det er netop hvad Kamalaya gør for dig. Her genopretter du forbindelsen til livets potentiale og din optimale velvære. Alt sker med udgangspunkt i gamle traditioner som ayurveda og kinesisk medicin samt videnskabens seneste teknologi og forskning.
At dette ikke bare er floromvunde ord, bekræftes af Kamalays mange priser og udmærkelser. Så sent som i 2023 vandt Kamalaya fx hovedprisen ved World Spa & Wellness Awards.
Vi har haft vores rejseekspert Anna Östblom afsted for at opleve Kamalaya.
Læs hendes rejseberetning herunder og se også vores ganske unikke rejseforslag til Kamalaya i november.
Eventyrlige omgivelser
Efter at være blevet hentet af privatchauffør ankommer Anna til det betagende resort, Kamalaya Wellness Sanctuary & Holistic Spa. Et resort som intet andet!
Anna fortæller; “Kamalaya er smukt beliggende på en klippe over havet, midt i de mest ubeskrivelige omgivelser. Her er en enorm frodighed, fugle- og cikadesang, samt rislen fra vandfald og fiskedamme. En stemning som allerede nu vidner om at det her – bliver en helt særlig oplevelse.”
Særligt fokus på dig
Hos Kamalaya kan man få lavet et skræddersyet sundhedsprogram, med udgangspunkt i et sundhedstjek, herunder både en kropsmåling og en 3D bodyscanning, som foretages af professionelt sundhedspersonale.
Anna fortæller; “Undersøgelserne var virkelig gode oplevelser, og med en grundig gennemgang og anbefalinger til både kost, hold og foredrag under mit ophold – allerede her kunne jeg tydeligt mærke hvor skræddersyet oplevelsen var for netop mig. Kamalaya gør virkelig noget ud af, at have fokus på dig!”
Sundt og nærende køkken
Maden på Kamalaya har vundet flere priser og er tilberedt med fokus på nærende og sunde råvarer.
Anna fortæller; “Hver morgen serveres der morgenbuffet med et enormt udvalg. Min farvorit, deres detox juice (kokosvand, ananas og thai basilikum) var himmelsk.
Til frokost på Amrita Café kan man få et hav af juices og smoothies af alle tænkbare frugter og grøntsager. Jeg prøvede bl.a. også deres grillet tun med broccoli, blomkål og spinat, samt deres blæksprutte salat og gazpacho med avokado og agurk.
Middagen var mindst lige så udsøgt og blev indtaget på Soma, en ‘screen-free’ restaurant, hvor skærme ikke er tilladt. Her er heller ingen musik, kun de vidunderlige lyde fra naturen – virkelig afslappende.”
Ømme muskler
Under opholdet kastede Anna sig ud i Reformer Pilates – noget hun aldrig havde prøvet før.
Anna fortæller; “Vi havde en meget dygtig instruktør, som vidste imponerende meget om min krop. Han havde tydeligvis læst min sundhedsrapport. Der blev taget hensyn til mine problemzoner og jeg blev guidet i hvordan jeg skulle lave de forskellige øvelser for at undgå for meget belastning. Det var hårdt men godt! Og jeg opdagede muskler jeg ikke vidste jeg havde. Heldigvis afsluttede vi med en god udstrækning, som hjalp på ømheden dagen efter. “
Velværende behandlinger
Under opholdet modtog Anna flere velværende behandlinger, eksempelvis Myofascial Release Therapy – en massage som løsner bindevævet fra muskelhinderne og reducerer spændinger, smerte og forbedre blodcirkulationen og en Hyperbaric Oxygen Therapy, som foregår i et trykkammer.
Anna fortæller; “Hyperbaric Oxygen Therapy var den eneste af behandlingerne jeg var lidt nervøs for. Selvom jeg ikke har tendens til klaustrofobi, virkede det en anelse skræmmende. Men efter en udførlig og informativ briefing forsvandt al tvivl og nervøsitet. Behandlingen foregår liggende i et trykkammer, hvor man indånder 97% oxygen. Det er godt for lunger, virker antiinflammatorisk og giver ilt til hjernen. Meget afslappende oplevelse og jeg havde en energisk følelse i hele kroppen efter de 75 minutter.”
God nattesøvn og fuglesang
Udover hold og behandlinger kan man også nyde resortets øvrige faciliteter, så som dampbad, ’plunge-pools’, isbad og en hele 50-meter lang pool. Værelserne på Kamalaya er ligesom resten af resortet, gennemførte tilflugtssteder for ro og afslapning.
Hver dag vågner man op til fuglesang efter en god nattesøvn i en dejlig seng, som hverken er for blød eller for hård. På balkonen er der udendørsbruser med en skøn udsigt over regnskoven, perfekt til et friskt morgenbad. Der er ingen tvivl om at jeg kommer til at savne Kamalaya.
Anna Östbloom