Hvad skal du opleve i Dordogne?
De store attraktioner og seværdigheder i Dordogne er enestående natur, masser af historie og ikke mindst fantastisk mad suppleret af skønne vine. Her er pittoreske middelalderbyer, og de store floder Dordogne, Vézere og L’Isle snor sig gennem bølgende landskaber og kløfter, hvor gamle fæstninger overvåger sceneriet. Oplev idyllen og de store markeder i Perigueux og Sarlat-la-Canéda, den befæstede by Domme og smukke St. Leon sur Vézere. I bjergene er store grotter som drypstenshulerne Gouffre de Proumeyssac, Cro-Magnon-mandens findested i Les Eyzies de Tayacer og hulemalerier i Lascaux-grotten.