Grækenland Kreta Solnedgang Over Stranden

Rejser til Kreta

Ferie med formidable strande, mystiske ruiner og skøn gastronomi

Kreta er ren livsglæde for par, der søger romantik og bohemestemning samt for familier med børn, der drømmer om en eksklusiv strandferie med pool, sjove aktiviteter og spændende udflugter.

Øen består af smuk og varieret natur med olivenlunde og små, hyggelige havnebyer med farverige huse og autentiske restauranter. Maden på Kreta er også fortræffelig. De små tavernaer og havnerestauranter byder på autentiske madoplevelser med de lokale fiskeres friskfangede skaldyr og fisk, grillede specialiteter, vilde urter og selvfølgelig tzatziki, lava og meze. Prøv også deres tærter med myzithra og søde fristelser som lokukomades – en form for honningdonut! Græsk vin har været udskældt i årevis, men på Kreta har en ny generation af visionære vinbønder skabt glimrende vine, som du kan nyde på de bedre restauranter.

Kretas levende historie

Kreta siges at være fødestedet for de græske guders konge, Zeus, og øen emmer af mytologiske sagn og spændende historie. Øen dannede også centrum for Europas første store civilisation, det minoiske kongedømme, og i byen Knossos og på det arkæologiske museum i Heraklion kan du få et enestående indblik i livet på øen for 3.000 år siden. Se også den pittoreske og UNESCO-beskyttede ø Spinalonga, som byder på rørende og dramatiske fortællinger.

Betagende natur og charmerende byer

Spektakulære og varierede landskaber, smukke bugter, dybe grotter, dale og skove venter på Kreta. Har du mod på eventyr i naturen anbefaler vi den 16-km lange vandretur i nationalparken Samariá Gorge, der byder på enorme klipper, kløfter, floder, skov og ørkenlignende terræn. Foruden sin betagende natur byder Kreta også på smukke byer. Du finder historisk skønhed i Chanias gamle bydel, som venetianerne døbte Østens Venedig, charmerende stræder i Panagia Kera og et summende byliv i Heraklion.

Skræddersyede rejser til Kreta

Vi skræddersyer din eksklusive rejse til Kreta i Grækenland. Tal med din rejserådgiver om dine ønsker, og oplev det Kreta du drømmer om.

Rejser til Kreta

Få inspiration til nye rejser i din indbakke

Skriv dig op til vores nyhedsbrev