Italien Sicilien Hyggelig Gade

Rejser til Sicilien

Ferie i Italien med romantik, historie og vulkanen Etna

På rejser til Sicilien vil du opleve ægte italiensk stemning, men Sicilien er samtidig helt sin egen med en unik historie og smuk natur.

Hvordan flyver du til Sicilien?

Sicilien er 3½ gange så stor som Sjælland, og mængden af attraktioner er derfor så lang, at du ikke kan nå alt på én ferie. Du kan flyve til hovedbyen Palermo i vest og Catania i øst. Der er 250 km mellem dem, så medmindre du laver en kør selv-ferie på Sicilien og flyver ind til den ene og ud fra den anden, vil du typisk skulle vælge side af øen alt efter dine ønsker til oplevelser. 

Hvad skal du opleve på Sicilien?

Først og fremmest solen, varmen, vinene, maden og hele stemningen. På din første ferie på Sicilien vil du nok se mod øst med romantiske Taormina på klipperne over havet og gamle barokbyer som Syrakus. På Sicilien er mange arkæologiske levn både i Tempeldalen på sydkysten og alt fra templer og amfiteatre til fornemme romerske villaer spredt ud på øen. Sicilien har samtidig en smuk natur med klippekyster og strande og ikke mindst vulkanen Etna, der rejser sig magtfuldt tæt på Taormina. Du kan selv komme et stykke op ad vulkanen, og du kan vandre til toppen og se ned i de svovldampende kratere med en guide.

Skræddersyede rejser til Sicilien

I Bella Vista kan vi skræddersy eksklusive rejser til Sicilien ud fra dine ønsker. Hør også om rejser til de nærliggende Lipariske Øer, som du kan sejle til fra nordkysten.  

Relaterede rejser

Få inspiration til nye rejser i din indbakke

Skriv dig op til vores nyhedsbrev