Få et tilbud
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Exterior

Grand Hotel Timeo

At bo på Grand Hotel Timeo, a Belmond Hotel er som at opleve La Dolce Vita møde La Belle Epoque. Fra den store terrasse ved restauranten og baren kan du nyde den spektakulære udsigt over skrænten til havet ved Naxos bugten, og bag byen tårner vulkanen Etna sig majestætisk op med himmelen. Nedenfor terrassen ligger den elegante have på skråningen i flere niveauer, nærmest som terrasser. Det er oplagt at slentre en tur mellem citron- og appelsintræer eller blot slå sig ned på en bænk og nyde udsigten. Det er også i haven, at du finder hotellets pool, hvor du kan slænge dig i en liggestol og nyde en kølig drink fra poolbaren under den sicilianske sol.

Le Jardin des Reves Dior, Drømmenes Have, er hotellet spa, som ligger i svalende skygge fra høje træer i haven og tilbyder et bredt udvalg af massager og skønhedsbehandlinger.

Det sicilianske køkken er vidt berømt i hele verden, og restauranterne på Belmond Grand Hotel Timeo er i sig selv en oplevelse: 

Otto Geleng er hotellets 2-stjernede Michelin restaurant opkaldt efter maleren af samme navn. Da Otto betyder 8 på italiensk, har restauranten kun 8 borde, så en middag her er en intim og luksuriøs oplevelse med udsigt til lysene fra Taormina.

Ristorante Timeo er hovedrestauranten, hvor alle dagens måltider kan nydes enten indendørs eller udendørs på terrassen med den storslåede udsigt. Køkkenet her byder på lokale sicilianske retter.

Til frokost byder Timeo Grill ved poolen på ’live cooking’ , og i løbet af dagen kan du nyde en svalende ’Granita’, en slags sorbetis, som er siciliansk specialitet, fra hotellet isvogn.

Grand Hotel Timeo, a Belmond Hotel er en del af byens historie, da det var det første hotel i byen og blev bygget i 1873, hvor turismen først ankom til Taormina. Senere i 1890’erne blev den separate Villa Flora bygget, og du kan vælge værelse enten her eller i hovedbygningen. I alt er her kun 70 værelser. Alle værelserne er elegante og i klassisk design.

Med en beliggenhed lige ved siden af det berømte græske teater og kun 2 minutters gang fra både Taorminas hovedstrøg og kabelbanen, som fører ned til strandene for foden af skrænten, har du nemt ved at opleve det bedste fra byen. Ved stranden ligger søsterhotellet Villa Sant’Andrea, a Belmond Hotel og når du bor på det ene hotel, kan du benytte alle restauranter og faciliteter på det andet hotel. Du kan derfor nemt tage med kabelbanen eller hotellets shuttlebus til Villa Sant’Andrea, a Belmond Hotel for at nyde en dag ved stranden.

  • Centrum: 0 km
  • Lufthavn: 70 km

Hoteller

Italien Sicilien Belmond Grand Timeo View Of Mount Etna From Ristorante Timeo
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Pool
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Exterior
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Garden
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Otto Geleng Restaurant View
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Pool And View
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Historic Entrance Path
Sicilien Belmond Grand Hotel Timeo View
Sicilien Belmond Grand Hotel Timeo Superior Room
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Double Classic Room
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Superior Room Villa Flora
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Classic Room Villa Flora
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Terrace Of A Superior Double Room
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo View From Terrasse
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Breakfast At Ristorante Timeo
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Dinner On The Literary Terrace
Sicilien Belmond Grand Hotel Timeo Terrace
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo View From Hotel
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo View From Otto Geleng Terrace
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo View From The Restaurant
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo View Of Mount Etna From The Literary Terrace
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Exterior
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Food
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Have
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Literary Terrace
Italien Sicilien Belmond Grand Timeo Literary Terrace And Bar

Hoteller

Grand Hotel Timeo
2 barer, 3 restauranter, Fitness, Gratis sejlture om sommeren, Pool, Shuttlebus til søsterhotellet ved stranden, Spa

På Grand Hotel Timeo, a Belmond Hotel træder du direkte ind i historien. Med sin beliggenhed i centrum af den pittoreske by Taormina, lige ved siden af det græske tempel tilbage fra byens grundlæggelse ca. 700 år før Kristus, kan du ikke undgå at føle historiens vingesus, når du går under pergolaen til hotellets indgang. Her følger du i fodsporene på mange berømtheder, der gennem tiden har boet hotellet, så det er nemt at forestille sig, at gå her sammen med Richard Wagner, Oscar Wilde, Winston Churchill eller Elizabeth Taylor.

Hotellet er en del af Belmond, som er en af verdens mest eksklusive kæder af hoteller, så du er garanteret et ophold, hvor omgivelser, service og gastronomi er i topklasse.

Læs mere her Læs mindre