Få et tilbud

Hotellets 158 værelser og suiter er lyse og indbydende og alle med egen balkon eller terrasse. Den elegante stil understreges af de smukke blomstrede tekstiler, som minder dig om, at du er på blomstrende Madeira.

Det elegante Reid’s Palace, a Belmond hotel er med sin beliggenhed ved kysten i udkanten af hovedbyen Funchal det perfekte udgangspunkt for at opdage, hvorfor Madeira er kendt som ’Det Evige Forårs Ø’. Den dramatiske natur med vulkankratere indbyder til vandreture eller udflugter i en firhjulstrækker. Nyd solopgangen med en champagnebrunch på toppen af bjerget Pico do Areiro serveret af din egen butler, eller besøg en vingård, som producerer de søde dessertvine, som er opkaldt efter øen.

Også det omkringliggende Atlanterhav byder på store oplevelser som hvalsafari eller en svømmetur med delfiner. Prøv dit held ved en fisketur på det åbne hav, eller hop i dykkerudstyret og undersøg, hvad der gemmer sig under overfladen. Foretrækker du at blive over vandet, er en tur på et windsurfbræt en mulighed.

 

  • Centrum: 4 km