Få et tilbud
Portugal Algarve Vila Vita Parc Restaurant

Vila Vita Parc, Algarve, Portugal

Med hele 12 restauranter og 6 barer er det kulinariske udvalg i top. Her finder du alt fra japansk restaurant, over en bayersk Biergarten til klassisk portugisisk cuisine. En særlig oplevelse er den 2-stjernede Michelin restaurant Ocean, som serverer de kulinariske kreationer i et rum indrettet i blå og gyldne nuancer, der afspejler havet. 8 meter under jorden ligger den stemningsfyldte vinkælder, hvor der ligger over 11.000 flasker vin, som hotellets sommeliers nøje har udvalgt fra hele verden.  De afholder gerne en privat vinsmagning akkompagneret af traditionelle portugisiske tapas. Resortet dyrker egne grøntsager og producerer endda egen vin og olivenolie på den nærliggende vingård Herdade dos Grous, som du kan besøge, og hvor der også arrangeres rideture.

For foden af klipperne, der bærer Vila Vita Parc, ligger resortst egen hvide sandstrand, hvor du kan slænge dig i en solstol under parasolen og nyde de dovne feriedage. Du kan supplere med en tur ud på det blå ocean i kano eller på stand-up paddle board, eller måske en dykkertur til Portugals største rev, som ligger lige i nærheden. Foretrækker du at blive over vandet, kan du tage på opdagelse i de smukke grotter langs kysten i en båd.

På den lange flotte Armacao de Pera strand 3 km herfra ligger resortets Armacao Beach Club ved sin egen 300 meter lange del af stranden. Her finder du en livligere stemning med 3 forskellige restauranter og et vandsportscenter, hvorfra du kan tage på jetski, vandcykel, kajak, windsurf og meget mere. Du kan også slappe af i liggestolen, hvor tjenere servicerer dig med mad og drinks fra restauranterne.

Til lands bydes også på adskillige aktivitetsmuligheder fra tennis, over fodbold og basketball til golf, eller hvad med blot at slappe af ved en af resortets swimming pools.

Velværen er i centrum på Vila Vita Parc, hvor spaet har sin helt egen bygning med behandlingsrum til afstressende massager og skønhedsbehandlinger. Her finder du også fitnessrum og yogapavillion, og resortet kan skræddersy et helseprogram til dig, som du følger gennem flere dage med alt fra træning til mad og afslapning.

Hoteller

Portugal Algarve Vila Vita Parc Terrace
Portugal Algarve Vila Vita Parc Restaurant Outside
Portugal Algarve Vila Vita Parc Pool View
Portugal Algarve Vila Vita Parc Overview
Portugal Algarve Vila Vita Parc Restaurant
Portugal Algarve Vila Vita Parc Restaurant
Portugal Algarve Vila Vita Parc Garden Studio
Portugal Algarve Vila Vita Parc Oasis Family Suite
Portugal Algarve Vila Vita Parc Oasis Family Suite Bedroom  2Nd Room
Portugal Algarve Vila Vita Parc Oasis Family Suite Bedroom
Portugal Algarve Vila Vita Parc Oasis Family Suite Bedroom
Portugal Algarve Vila Vita Parc Oasis Suites
Portugal Algarve Vila Vita Parc Oasis Family Suite Living Area

Hoteller

Vila Vita Parc
12 Restauranter 6 barer og vinkælder, 2-stjernede Michelin, Særligt indrettede familiesuiter, Tennis, golf og mange vandaktiviteter

Vila Vita Parc er et sted for livsnydere i alle aldre. Værelserne og suiterne ligger spredt ud i den 54 hektar store velplejede have og med en chic indretning inspireret af havet. Hver kategori har sit eget særpræg fra udsøgte portugisiske kakler over balkon med havudsigt til sin egen rooftop terrasse. Resortet huser 5 villaer med mellem 2-5 soveværelser og egen pool, hvor store familier og venner, der rejser sammen, kan nyde et afskærmet og privat ophold, men bestil i god tid, da disse er meget populære.

Til familier findes særligt indrettede familiesuiter, og resortet tilbyder faciliteter og aktiviteter for børn i alle aldre. Her findes særligt tilrettelagte programmer for teenagers, en imponerende børneklub og ikke mindst et særligt indrettet område til småbørn helt ned til 3 måneders alderen.

  • Direkte ved stranden
Læs mere her Læs mindre