Få et tilbud

Six Senses Zil Pasyon

Hoteller

Hoteller

Six Senses Zil Pasyon
Alle villaer har egen pool, Enestående beliggenhed, Exceptionel gastronomi, GEM (Guest Experience Maker) service, Helt særlig afslappende stemning og høj service, Isbar, Respekt for privatlivets fred, Spa, Vandsport

De skulpturelle granitklipper strækker sig fra det azurblå hav ind over de hvide sandstrande, der afløses af frodige bakketoppe. Félicité er i sandhed et lille tropisk paradis. Six Senses Zil Pasyon er bygget i pagt og harmoni med øens smukke natur, og her vil du føle dig hensat til en verden af fred og velvære.

Six Senses Zil Pasyon består af 28 villaer (175 m2 – 243 m2) – små arkitektoniske mesterværker, hvor der er kælet for detaljerne. Alle villaer har egen pool samt solterrasse. Villaerne er opført med udsigt til de tropiske omgivelser eller det smukke hav. Indretningen er underspillet luksuriøs med højt til loftet, lækre materialer, kvalitetsmøbler i træ, personlige detaljer samt masser af luft og lys. Rejser du med familie eller et større selskab byder resortet også på tre enorme, modernistiske villaer med plads til op mod 10 gæster i ekstravagante rammer.

Six Senses spa bygget ind mellem de smukke klippeformationer er et kapitel for sig. Hør bølgernes brusen, mens du forkæles med et individuelt tilpasset velvære-program med holistiske behandlinger og naturlige produkter tilrettelagt af dedikerede wellness-rådgivere. Her er også mulighed for afslapning i saltvandspool, sauna og dampbade samt yoga i den åbne pavillon.

Six Senses Zil Pasyons sofistikerede og afslappede restauranter præsenterer Seychellernes eklektiske madkultur, som er blevet formet gennem flere hundrede års påvirkning af afrikanske, europæiske og asiatiske lande. Nyd lokalt og friskfanget fisk og skaldyr fra grill samt indbydende frugter, grøntsager og urter fra resortets økologiske haver. Vinkælderen byder på romantisk fine-dining med eminente vine udvalgt af sommelieren. Du kan også hyre din helt egen kok til en frokost eller middag, lære at lave autentisk lokal mad, komme til romsmagning eller bare læne dig tilbage med læskende cocktails i de smukke omgivelser. Resortet byder på masser af eventyr og aktiviteter til vands og til lands. Heriblandt snorkling med tropefisk ved øens farverige koralrev eller dyk længere ned til revhajer, skildpadder og rokker.

  • Direkte ved stranden
Læs mere her Læs mindre