Beliggende på havnepromenaden, lige i hjertet af Thessalonikis centrum, finder du dette smukke og eksklusive boutique-hotel med spektakulær udsigt over Thermaikos bugten. Det femstjernede On Residence er i neoklassisk stil fra 1926, og hele bygningen er for nyligt totalrenoveret med gennemført respekt for historien og den oprindelige stil. On Residence er medlem af Small Luxury Hotels og er en arkitektonisk perle, hvor luksus og elegance er gennemtænkt til mindste detalje
Hoteller
Hoteller
On Residence har 60 smukt designede værelser og suiter. Farverne er koncentreret omkring bløde naturlige farvetoner. Den tidløse elegance matcher den klassiske art-deco stil, som hele bygningens karakter er opbygget omkring. Receptionens design er inspireret af 50´erne med fløjl, træ og messing.
Hotellets Restaurant Olympus Naoussa omdefinerer traditionelle opskrifter til nye kreative og velsmagende retter med den prisvindende kok, Dimitris Tasioulas, i spidsen. Cocktailbaren, Tiger Loop, har luksuriøst interiør og inspirerende cocktails med hemmelige ingredienser. Den livlige stemning med 80´er og 90´er musik sætter en festlig atmosfære. Og fra den smukke tagterrasse kan udsigten over havnepromenaden og havet nydes, her er mulighed for både at sidde ude og inde, og der er åbent året rundt.
Thessaloniki er en af de mest dynamiske byer i Europa, og som Europas kulturby i 1997 har den masser af spændende oplevelser i vente. Historiske monumenter, arkæologiske vidundere og gastronomisk højt niveau gør Grækenlands næststørste by til en by, hvor du kan komme igen og igen og stadig opleve nyt. Hotellet ligger helt centralt i byen, tæt på Aristotelous-pladsen.
- Centrum: 0 km
- Lufthavn: 21 km