Sani Dunes er et sofistikeret hotel, som er moderne og stilrent indrettet. De 146 værelser og suiter ligger spredt ud rundt om den 3.500 m2 store pool, og vælger du en deluxe suite, bor du kun få skridt fra hotellets egen bløde sandstrand. Værelserne er lyse og luksuriøse på en underspillet måde. Alle har naturligvis egen balkon eller terrasse, hvorfra du kun vil være få skridt fra enten poolen eller havet.
Hoteller
Hoteller
Sani Dunes er et raffineret og elegant hotel med en voksen atmosfære. Børn er velkomne, men i visse af hotellets områder skal man være fyldt 12 år. Den sofistikerede atmosfære indbyder til en rolig ferie i eksklusive omgivelser. På Sani Dunes er vand allestedsnærværende. Den kridhvide private sandstrand fører dig til Ægæerhavets glitrende blå bølger, som lokkende kalder. Inde på hotellet bugter Grækenlands største opvarmede swimmingpool sig mellem de lave 2-etages hvidkalkede bygninger, hvor værelserne ligger.
På Sani Dunes er der så mange muligheder for at være aktiv, at det næsten tager vejret fra én, før man er begyndt. Lige for dine fødder ligger Det ægæiske Hav, som du kan opleve fra en båd eller på vandski. Du kan sejle en tur på et stand-up paddle board, og hvis du vil udfordre dig selv, kan du deltage i yoga på det bevægelige bræt i havet. Tag en snorkelmaske på eller en iltflaske på ryggen og tag med på tur med Sanis dykkercenter.
Du har rige muligheder for at udvide dine færdigheder indenfor forskellige landsport. Hvad med at tage tennistimer i Rafa Nadal Tennis Centre eller sparke til bolden i Chelsea Football Academy. Du kan teste dine evner på en mountainbike i Biking Academy eller lære at overleve i den vilde natur på Bear Grylls Survival Academy. På Sani Dunes er der aktiviteter for alle aldersgrupper, og du kan bagefter lade dig forkæle med en afslappende og helende behandling i hotellets spa.
Hotellets 3 restauranter byder på delikate kulinariske oplevelser. Fresco er en italiensk fine-dining restaurant under ledelse af en Michelin-belønnet kok, mens The Beach House og The Market tilbyder det bedste fra middelhavskøkkenet i en afslappet, men elegant atmosfære. Fresco Wine Bar har et udsøgt vinkort med vine fra særligt udvalgte små vingårde, så vinkenderen kan her finde noget helt særligt.
I slentreafstand fra hotellet ligger lystbådehavnen Sani Marina, hvor du finder butikker og adskillige restauranter og barer med alt fra asiatisk til lokal græsk mad. Sani Marina er det perfekte sted til en rolig gåtur i solnedgangen, mens du vælger aftenens restaurant. Hotellet er en del af Sani Resort med i alt 5 hoteller, som alle ligger i gåafstand, og da du også kan benytte deres restauranter, er det kulinariske udbud meget bredt.
- Direkte ved stranden