På den frodige ø Koh Samet i den thailandske golf, ligger Paradee Resort 5*. Sejlturen fra fastlandet til Paradee foregår med hotellets egen speedbåd og tager blot 15-20 minutter. Omkranset af klipper mod vest og den kridhvide strand mod øst, tilbyder resortet hyggelige hvidkalkede villaer både med og uden privat pool. Resortet emmer af afslappet charme, og feriedagene går med afslapning på stranden, ved swimmingpoolen, forkælelse i spaen eller med aktiviteter og udflugter.
Hoteller
Hoteller
Paradee Resort tilbyder i alt 40 villaer i fem kategorier: Garden Villa, Garden Pool Villa, Beachfront Villa, Beachfront Pool Villa og Suite Villa, alle indrettet med varme, brændte farver og detaljer inspireret af Marokko og Bali. Garden Villa (100 m2) tilbyder en dejlig solterrasse med pavillon og komfortable loungemøbler. En ekstra dimension af luksus har Garden Pool Villa (100 m2) med egen pool med jacuzzi. I Beachfront Pool Villa har du stranden og havet lige uden for døren. De to villaer, 101 & 102 (100 m2), som ligger på den mest private del af stranden, byder på en betagende udsigt til de tropiske omgivelser fra terrassen med jacuzzi pool og pavillon. Den elegante Suite Villa (200 m2) med panoramisk havudsigt, ligger for enden af stranden og inkluderer en personlig butler.
I Paradees restaurant nydes morgenmaden bestående af både a la carte retter og buffet-anretninger, mens frokost og aftensmad byder på et udvalg af internationale klassikere såvel som det autentiske thaikøkken med friske skaldyr, farverige grøntsager og dybe smagsnuancer. For dem der ønsker en særlig romantisk middag, er der muligheden for at nyde maden i egen villa eller på den smukke strand til lyden af bølgerne.
Paradee tilbyder guidede snorkelture og små udflugter. Du kan også forkæle dig selv med afslappende massage og behandlinger i deres spa, træne i fitness centeret og lære at mestre autentiske thailandske retter. Er du mere til vandsportsaktiviter, er der både kajak og SUP.
- Transport med båd til resortet
- Direkte ved stranden