Hoteller
Hoteller
Vand spiller en vital rolle på Banyan Tree Krabi med det krystalklare hav udenfor døren, resortets vandfald og springvand, og de 72 suiter og villaer, som alle har egen saltvandspool. De rummelige og elegante suiter og villaer tilbyder fred og luksus til par såvel som større familier og er holdt i lyse farver med moderne design.
Smagssansen forkæles på Banyan Tree Krabis restauranter. The Naga Kitchen serverer internationale retter, mens Saffron tilbyder autentisk thai cuisine med et innovativt twist. Bird’s Nest er en uforglemmelig oplevelse, hvor bordene er spredt ud mellem træerne som fuglereder. Her kan du nyde en romantisk middag i private omgivelser med fantastisk udsigt. På stranden ligger Kredkaew Bar, hvor du kan nyde solnedgangen med spændende cocktails, og dagen igennem serveres her ligeledes klassiske retter både fra det lokale køkken og internationale retter.
Den prisvindende spa er designet til at berolige krop og sind, så und dig selv at nyde f.eks. de hydro terapeutiske behandlinger med professionelle terapeuter.
- Direkte ved stranden
- Lufthavn: 25 km