
En af Maldivernes mest betagende strande finder du på det eksklusive Six Senses Kanuhura. Dette luksuriøse resort strækker sig over tre idylliske øer i Lhaviyani-atollen og kombinerer Six Senses’ karakteristiske sans for uformel elegance, enestående kvalitet og en dybfølt respekt for naturen. Bæredygtighed er en kerneværdi her, og resortet arbejder visionært på at beskytte Maldivernes unikke flora og fauna. Som gæst bliver du tilknyttet en personlig vært, der sørger for, at alle dine behov bliver opfyldt under opholdet.
Rejsen til Six Senses Kanuhura begynder med en smuk tur i vandflyver fra Malé International Airport. Ved ankomsten mødes du af 85 elegante villaer, placeret enten direkte på stranden eller på pæle i den krystalklare lagune. Indretningen er lys og luftig med et afbalanceret farvevalg, der fremhæver en rolig atmosfære. Villaerne varierer i størrelse fra ét til tre soveværelser, hvilket gør dem velegnede til både par, familier og større grupper. Mange af dem har private pools, men for den ultimative luksusoplevelse anbefales de nye, rummelige retreats, som ligger direkte ud til stranden.
Uforglemmelige Oplevelser
Six Senses Kanuhura tilbyder en verden af oplevelser, både over og under havets overflade. Snorkling i de farverige koralrev er en must-try aktivitet, mens dykkerture, sejlads og diverse former for vandsport venter eventyrlystne gæster. Hvis du er heldig, kan du opleve de små skildpadder klække på stranden – en helt unik naturoplevelse.
På land kan du udforske resortets frodige haver med over 3.000 plantearter, gå en tur rundt om øen eller udfordre dig selv med yoga, tennis, squash eller fitness. Den bløde, hvide sandstrand og den luksuriøse villa kan dog også være svær at forlade…
Gastronomi i Verdensklasse
Six Senses Kanuhura byder på en gastronomisk oplevelse, hvor tre restauranter særligt skiller sig ud:
• The Point – Nyd spanske tapas og udsøgte vine i en afslappet atmosfære.
• The Drift (lukket for renovering 01. maj – 01. september 2025) – Friskfanget fisk og skaldyr serveret på en ”øde ø” med havet som bagtæppe.
• Sunset Point – Perfekt sted til lette anretninger og cocktails, mens solen går ned over horisonten.
Six Senses Kanuhura er dedikeret til din fysiske og mentale velvære. Resortet tilbyder alt fra naturlige spabehandlinger og thaimassage til lydhealing, meditation, detox-kure, søvnprogrammer og biohacking. Her er wellness ikke blot en aktivitet, men en helhedsoplevelse, der genopbygger din energi og balance

Vil du opleve Six Senses Kanuhura?
Vi har masser af ideer til hvordan din rejse til Maldiverne kan sammensættes – men alt kan tilpasses efter dine ønsker og behov, så du får præcis den rejse du drømmer om.
„Det er næsten umuligt at fremhæve det bedste ved Six Senses Kanuhura. For selvom der i nogles øjne findes mere luksuriøse resorts i traditionel forstand, så findes der ingen steder med mere stemning og atmosfære end her!“.

Nysgerrig på Maldiverne?
Vi hjælper dig med at gribe eventyret
Overlad trygt alt den trivielle praktik, booking og besvær bag rejsen til os.
Det er vores fornøjelse. Din venter ude i verden.
Ring til os, skriv til os eller besøg os på Strandvejen 185 i Hellerup og opdag vores kompromisløse dedikation og service.