Få et tilbud

Belmond Eastern & Oriental Express

Forestil dig at læne dig tilbage med en drink i hånden, mens landskabet udenfor glider forbi – rismarker, tropisk jungle og små landsbyer, som du ikke finder på noget landkort. Med Eastern & Oriental Express rejser du ikke bare fra A til B – her handler det om ro, fordybelse og den slags oplevelser, du husker for livet.

Belmond Eastern & Oriental Express
Bar, Restaurant, Udflugter & Unik atmosfære med høj personlig service.

Din luksuriøse togrejse gennem eventyrlige Sydøstasien.

Der er noget særligt ved at rejse langsomt – og her får du det bedste af det hele: klassisk elegance, diskret luksus og en nærværende stemning, hvor du hurtigt føler dig hjemme. Toget blev bygget i 70’erne, men er nænsomt restaureret med respekt for historien og sans for detaljen. Med kun 64 gæster ombord er der god plads – og tid – til at nyde hvert øjeblik.

Maden ombord er en oplevelse i sig selv. Hver eneste ret er skabt af prisvindende Michelin-kokke, og smagene tager dig med på en kulinarisk rejse gennem regionens farverige køkkener – fra krydrede malaysiske retter til elegante kinesiske og indiske toner. Du spiser i de smukke spisevogne Adisorn og Malaya, mens eftermiddagskaffen eller teen serveres i din egen kupé med udsigt til junglen.

Du kan vælge mellem tre kupé kategorier – Pullman, State og Presidential – men uanset hvilken du vælger, får du en hyggelig base med poleret kirsebærtræ, bløde tekstiler og den dér særlige stemning, du kun finder på et klassisk luksustog.

Når dagen går på hæld, venter barvognen med levende jazz og en eksotisk drink. Eller måske trækker observationsvognen mere – med åbne vinduer og panoramaudsigt til det smukke og evigt foranderlige landskab.

Læs mere her Læs mindre

Vil du opleve Belmond Eastern & Oriental Express?

Vi har sammensat et rejseforslag hvor du kører med Belmond Eastern & Oriental Express, men alt kan skræddersys efter dine ønsker og behov, så du får præcis den rejse du drømmer om.

Nysgerrig på Malaysia?
Vi hjælper dig med at gribe eventyret

Overlad trygt alt den trivielle praktik, booking og besvær bag rejsen til os.
Det er vores fornøjelse. Din venter ude i verden.

Ring til os, skriv til os eller besøg os på Strandvejen 185 i Hellerup og opdag vores kompromisløse dedikation og service.

Belmond Eastern & Oriental Express

Featured Image