Hoteller
Hoteller
Det dybblå hav strækker sig så langt øjet rækker kun afbrudt af de lysende turkisblå laguner med de små atollers kridhvide strande. Den rolige summen fra vandflyet ændrer sig en smule, som det lægger an til landing på havet ud for den smukke frodige ø med de vajende palmer, som indbydende bøjer sig blidt i brisen. Du er nu ankommet til Como Maalifushi.
På Como Maalifushi er der kræset ekstra om maden i tråd med COMO Shambala filosofien. Resortet sætter en ære i at servere måltider, der forkæler gæsternes smagsløg. Lokale fisk og skaldyr er så friske, at de kan serveres som sushi og sashimi i den japanske restaurant Tai, mens restauranten Madi er inspireret af områdets friske råvarer og tilbyder både lokale og internationale retter. Thila ligger ved poolen og byder på lette og familievenlige retter, som serveres med stemningsfyldt musik og havudsigt.
Havet lokker med sine mange muligheder for udforskning, om det er under overfladen med dykning eller snorkling ved husrevet eller på udflugter, eller måske du foretrækker roligt at padle rundt om øen i en kajak. Havet byder på gode bølger for surfere, og vil du have mere fart på, er her motoriseret vandsport som wakeboard og vandski. Der er masser af aktiviteter for børnene i Play by Como, men ønsker du en særlig Ronbinson Crusoe- oplevelse, kan du tage på picnic eller nyde en middag efterfuldt af overnatning på stranden på en øde ø.
Vi anbefaler især water suiter på 107 m2 og water villaer på 120 m2. Sidstnævnte har skydedør ind til stuen, hvor der kan laves opredning til børn eller en tredje voksen. Her er også mange gode villaer til de store familier, fx COMO Residence med 4 soveværelser.
- Vandfly: 60 min. fra Male