Få et tilbud

Riad Tarabel

I hjertet af Marrekech, i det rolige kvarter Dar El Bacha, ligger den stilfulde Riad Tarabel gemt i en smal sidegade. Denne enestående riad – som kun er for voksne gæster – skiller sig ud ved sin aristokratiske franske kolonistil kombineret med elegant marokkansk interiør og en familiær atmosfære. 

Hoteller

Hoteller

Riad Tarabel
Aircondition, Boutiquehotel, Gårdhave, Hammam, Kun for voksne, Opvarmet swimmingpool, Spa, Tagterrasse

Riad Tarabel er en sofistikeret oase, hvor forkælelse og ro byder dig velkommen. Her er 10 rummelige værelser i forskellige størrelser og kategorier. Fælles for dem alle er den smagfulde indretning og den æstetiske fransk/marokkansk stil med både vægmalerier og højt til loftet. 

Riaden ligger centralt og i kort gåafstand til både bazaren og det smukke Dar El Bacha palads, et ikonisk landemærke i Marrakesh.  

Ved poolen kan du nyde roen i den frodige have, mens du fra tagterrassen kan nyde udsigten over byen og de bagvedliggende Atlasbjerge. I spaen kan du forkæle dig selv med traditionel hammam, massage og skønhedsbehandlinger efter dagens mange indtryk fra den pulserende by. 

Det marokkanske køkken er kendt verden over for subtile smagsoplevelser. Riad Tarabel er ingen undtagelse. Kokken Fatima Zohra kræser om sine gæster, og årstidens økologiske og lokale råvarer er omdrejningspunktet i de smagfulde retter. Glæd dig til madoplevelser, der er lige så varieret og fortryllende som retterne selv. 

Læs mere her Læs mindre