Få et tilbud
Oman Alila Jabal Akhdar Juniper Restaurant

Alila Jabal Akhdar, Nizwa, Oman

I 2000 meters højde i de smukke Al Hajar bjerge ligger det fortryllende boutique-hotel Alila Jabal Ahkdar. På toppen af de golde bjerge med en arkitektur inspireret af områdets antikke borge, får du en dramatiske udsigt over kløfter og bjerge. Området med bl.a. Nizwa Fort og Bahia Fort, der er på UNESCOs verdensarvliste, er en sand skat for historie- og kulturentusiaster.

Oman Alila Jabal Akhdar Jabal Terrace Suite
Oman Alila Jabal Akhdar Lobby
Oman Alila Jabal Akhdar Mountain View Suite
Oman Alila Jabal Akhdar Ridge View Suite
Oman Alila Jabal Akhdar Juniper Restaurant
Oman Alila Jabal Akhdar Rose Lounge
Oman Alila Jabal Akhdar Ridge View Suite Udsigt
Oman Alila Jabal Akhdar Spa
Oman Alila Jabal Akhdar Horizon View Suite
Alila Jabal Akhdar
2 restauranter, 24-timers suite service, Bar, Enestående beliggenhed, Fitness, Hammam, Infinity-pool & Udsøgt wellness-område.

Ved ankomst til hotellet betager den storslåede arkitektur, som smelter sammen med omgivelserne. Rustikt indrettet med den omkringliggende naturs farver, stilfulde træmøbler, vævede tekstiler og keramik, er stilen gennemført, og her emmer af ro og luksus.

Alila Jabal Ahkdar rummer 84 suites og 2 villaer, som alle er smagfuldt indrettet med lokalt kunsthåndværk og moderne bekvemmeligheder. Bygningerne er spredt rundt på klippetoppene, og byder på en enestående udsigt over bjergene. Nyd en romantisk middag under stjernerne eller en afslappet frokost med panoramaudsigt over bjergene i Restaurant Juniper, hvor køkkenet tryller med et mix fra det arabiske gastronomis store skatkammer eller nyd asiatisk inspirerede retter i Rose Lounge.

Efter dagens oplevelser, kan du bliver forfrisket i infinity poolen med udsigt over det dragende landskab. Vi anbefaler også et besøg i den luksuriøse spa, hvor traditionelle omani-teknikker og moderne wellness genopliver krop og sind. Dufte af håndlavede sæber med enebær og rose, rensende olier og røgelse – et besøg i spa’en er en rejse tilbage i tiden, med en total følelse af velvære.

Lobbyen er i sin udsmykning inspireret af roserne, der vokser i regionen, og en stor pejs varmer gæsterne i de køligere måneder efter en forfriskende dag ude i bjergene. 

På Alila Jabal Akhdar får du en oplevelse for livet med en unik gæstfrihed og sublim service, som kun er de få forundt.

Læs mere her Læs mindre