Golden Horizon - verdens største sejlskib

Oplev luksus og nostalgi på krydstogt med helt nye Golden Horizon fra Tradewind Voyages. Lad brisen fylde de mægtige sejl, og sæt kurs mod mange af de smukkeste steder i verden.

Du behøver bare kaste et enkelt blik på et foto af Golden Horizon, så vækkes drømmene, eventyrlysten og nostalgien. Forestil dig bare at stå på dækket og opleve de 6.345 m2 sejl bære dig frem på nye eventyr. Golden Horizon, der indsættes i sommeren 2021, er skabt som et nyt design af den gamle bark France II, der løb af stablen i november 1912. Men naturligvis tilsat al moderne luksus og komfort.

Se krydstogter med rederiet

Afslappet maritim stemning

Indretningen på Golden Horizon er præget af maritim elegance og de bedste materialer. Stemningen er afslappet elegant, så lad bare det fineste skrud blive hjemme. Du kan nyde fantastiske måltider i skibets imponerende restaurant. Vil du op i brisen til frokost, skal du søge mod Horizon Bar. Og har du en kahyt med balkon, kan du også få serveret maden her.

Underholdning - ombord og i vandet

Du kan slappe af ved tre pools, opleve at stå ved roret og træne i fitnessrummet, når du har brug for at røre dig. Glæd dig til spændende udflugter fra vinsmagning i Portugal til afternoon tea på et palads i Emiraterne. Der er også fem barer, bibliotek, spa og shows ombord.

Nyd det maritime liv ved skibet marina, hvor du kan hoppe i vandet og sejle ud i kano, kajak eller laserjolle – alt efter destination, selvfølgelig. Der er planlagt krydstogter i Middelhavet, Adriaterhavet, Indonesien, Australien, Indiske Ocean, Mellemøsten og omkring De Britiske Øer med afstikkere også til Skandinavien inklusive Danmark.

Udvendige kahytter og suiter

Alle kahytter og suiter er udvendige og flere kategorier har veranda. Kahytterne har god plads til to, mens suiter kan rumme op til fire. Der er connecting suites, så op til otte personer kan bo sammen. Du er på et sejlskib med alt, hvad dertil hører, så tovværk eller wires kan genere udsigten – eller være med til at understrege den maritime stemning, alt efter øjet, der ser.

Få inspiration til nye rejser i din indbakke

Skriv dig op til vores nyhedsbrev