Oceania Cruises opererer seks skibe og fejrede i 2013 sit tiårs jubilæum. De tre mindre og meget hyggelige søsterskibe, M/S Regatta, M/S Insignia og M/S Nautica, medtager hver kun 694 gæster og har nu fået følgeskab af Oceanias nye skib M/S Sirena. Rederiet har desuden de to større skibe, M/S Marina og M/S Riviera, der hver medtager op til 1.250 gæster. Begge har også opnået at blive tildelt 4½ stjerner i Douglas Ward’s berømte ”Berlitz Guide to Cruising & Cruise Ships 2014”. I 2013-guiden havde Douglas Ward udnævnt M/S Riviera til hans personlige favoritskib. Det er noget af en ære, når sagt af en mand, der har over 5.700 dage til søs samt over 40 års erfaring.
Oceania Cruises har målrettet sat nye standarder med deres ’Country Club Cruise-koncept’. De leverer et konstant højt serviceniveau i kombination med fokus på topgastronomi, der således kan måle sig med de bedste rederier. Dette kombineres med en behagelig afslappet elegance ombord. Således er der ikke behov for at medbringe smoking eller lange kjoler, og der er ikke faste borde eller opdelte spisetider, men derimod ”fri seating” i åbningstiderne i hovedrestauranten og selvvalgt spisetid i de op til mange alternative restauranter.
Krydstogtsprisen inkluderer alle måltider, ikke-alkoholiske drikke samt gratis adgang til op til flere alternative restauranter (reservation påkrævet) samt 24-timers roomservice. Drikkepenge bliver tilskrevet regningen ombord med et fast beløb per dag. Drikkevarepakker med vin, øl, samt cocktails og champagne kan tilkøbes.
- Alle skibe har en elegant hovedrestaurant, Grand Dining Room, med dagligt skiftende menuer, en buffetrestaurant, Terrace Café, med mulighed for at spise ude eller inde samt Waves Grill i poolområdet. Disse kan frit benyttes uden reservation. På de alternative restaurantmuligheder på Oceania-skibene er reservation påkrævet, og det tilrådes, at du booker online før afrejse, da de er meget populære og derfor kan være fuldt bookede, når du kommer ombord. Det samme gælder det nye ‘Bon Appetit Culinary Center’ (madlavningskursus), der kun findes på M/S Marina og M/S Riviera.
Søg efter et krydstogt med Oceania Cruises