Oceania Nautica er et dejligt skib med en afslappet og hyggelig – dog stadig elegant – atmosfære.
Der er plads til 684 gæster og næsten 400 besætningsmedlemmer. Nautica har et dejligt dæk af teaktræ og solstole, hvor du kan slappe af og nyde udsigten. Den fantastiske indretning af skibet er en tilbagevenden til 1920′erne og 1930′ernes Ocean Liners med mørkt træ og varme farver. Alt smagfuldt udført og i stil med en gammeldags “country club”.
Staterooms ombord på Oceania Nautica
Standard staterooms er ca. 15 m2 og findes både som indvendige, udvendige og med balkon. Concierge Level staterooms er tilsvarende i størrelse, men der gives ekstra fordele og service i form af tidlig check-in, prioritet ved restaurantreservation og gratis skopudsning. Penthouse suiterne er mere rummelige med deres ca. 30 m2 inklusiv balkon med teaktræ gulv. Vista og Owner’s suiterne er henholdsvis 73 og 90 m2 inklusiv balkon.
Der findes indtil flere barer ombord. For eksempel Casino/Bar Lounge, der minder om gamle dages store London hoteller med marmorpejs, store behagelige sofaer og lænestole samt en martini bar. Også det store flotte bibliotek har pejs samt et stort udvalg af bøger, der kan læses i de dejlige lænestole – naturligvis med fodskammel.I Nautica Lounge opføres cabaret-lignende shows og underholdning samt foredrag. The Canyon Ranch Spa Club tilbyder wellness og spa-behandlinger og faciliteterne inkluderer også frisør, sauna, dampbad og fitness center.
Serviceniveauet hos Oceania Cruises er meget højt, og man får en stor gastronomisk oplevelse i hver af de fire forskellige restauranter ombord – alle inklusive i prisen:
- Grand Dining Room – det bedste fra det europæiske køkken
- Polo Grill – traditionel steak & seafood restaurant
- Toscana – autentisk italiensk restaurant
- Terrace Café – uformel gourmet-buffet-restaurant med borde både inde og ude. Åben morgen, frokost og aften
Desuden kan man spise i Waves Grill ved poolen med burgers, salater og milkshakes. Derudover byder Horizons Lounge på High Tea hver eftermiddag i bedste britiske stil med finger sandwiches og kager.
- Plads pr. gæst: 44,3
- Besætning pr. gæst: 0,56
- Kendetegn: Ingen formelle aftner (påklædning “Elegant Casual”). Vær opmærksom på skibet har et antal indvendige kahytter.
- All-inclusive: Nej