Rederiet Pandaw råder over 13 skønne nostalgisk udformede flodkrydstogtskibe, som sejler på floderne i Cambodia, Vietnam og Myanmar (Burma). De er alle designet i typisk kolonistisk stil med teaktræ og messing overalt. Der er kræset for herlig diskret luksus og komfort både ud- og indvendigt på de charmerende, intime skibe, som varierer i størrelsesordenen fra 4 til 30 kahytter med plads til to personer per kahyt. De fleste af skibene har dog mellem 20 og 30 kahytter.
Alle de hyggelige og samtidig praktisk indrettede kahytter er på 15,6 kvadratmeter. De fleste af kahytterne er med franske glasdøre med direkte udgang til promenadedækket på hvert dæk. Ud for hver kahyt er der to komfortable stole med cafebord, hvor du kan vælge at sidde og nyde det konstant skiftende og tryllebindende landskab, hvis du da ikke foretrækker observationsdækket, som byder på en fantastisk udsigt over hele floden og dens bredder.Trods den høje standard har Pandaw-rederiet meget bevidst valgt ikke at have minibar, tv eller telefon i kahytterne, da konceptet med deres flodkrydstogter netop er baseret på, at du hygger dig udendørs. Wi-Fi er dog tilgængeligt og gratis, men bemærk, at signalet kan variere i styrke, alt afhængigt af hvilke områder skibet befinder sig i. Dresskoden ombord er afslappet casual – også om aften, selvom du selvfølgelig altid velkommen til at skifte til lidt mere aftenpræget tøjstil. Det bestemmer du helt selv. Det vigtigste for Pandaw er, at du føler dig godt tilpas. Alle måltider ombord, drikkevarer (dog ikke vin), drikkepenge til personalet og alle udflugter med lokale engelsktalende guider undervejs på flodkrydstogtet er inkluderet. Desuden tilbyder rederiet spændende landarrangementer før og efter flodkrydstogterne, som kan tilkøbes, når du bestiller din rejse.
Søg efter et krydstogt med Pandaw