Sea Cloud II – Tidsløs elegance kombineret med moderne komfort
I 2001 så Sea Cloud II dagens lys. Sejlskibet blev til efter samme arkitektoniske model som sin mindre søster fra 30’erne, den smukke Sea Cloud.
Ombord finder man 47 udvendige kahytter og suiter, hvori der er plads til i alt 94 gæster ad gangen. Ombord møder du et yderst professionelt og venligt personale på omkring 64 besætningsmedlemmer. Skibet byder derudover også på både restaurant, samt et bar- og loungeområde.
Spændende destinationer udenom turistmasserne
Sea Cloud II har, ligesom sin søster Sea Cloud, fordelen af at være mindre end et traditionelt motordrevent krydstogtskib. Skibet kan derfor anløbe mindre havne og særlige destinationer, som større krydstogtskibe er nødsaget til at sejle udenom. En sejlads ombord på Sea Cloud II byder derfor på spændende rejsemål i et tempo fra fortiden, men med nutidens teknologi og komfort. Undervejs vil der være mulighed for spændende udflugter på de destinationer, fartøjet anløber.
Glæd dig til at nyde en kølig forfriskning på teakdækket, mens du observerer hvordan besætningen sætter skibets 23 sejl ved håndkraft. Livet ombord på et sejskib er både varieret og underholdende - og omgivelserne er udsøgte. En drøm for alle, der holder af at sejle rigtigt!
Tekniske detaljer: 94 passagerer og 65 besætningsmedlemmer. Skibet er 117 meter langt og 16 meter bredt.