Mød Seabourn Ovation, det nyeste luksusskib fra Seabourn Cruise Line.
Krydstogtskibet Seabourn Ovation, søsat i maj 2018, er det nyeste skib i Seabourn Cruise Line flåden, en del af Seabourns Odessey Class og søsterskib til Seabourn Encore.
Skibets indretning oser af kvalitet med lækkert interiør på såvel fællesområderne som i suiterne. Ombord finder du 302 luksuriøse suiter af forskellig karakter og størrelse, samt hele syv forskellige restauranter at vælge imellem, her serveres alt lige fra sushi til saftige bøffer.
Der er et smukt teakdæk hele vejen rundt på skibet. Tag en promenadetur på dækket eller slap af i en liggestol, hvorfra du kan nyde den uovertrufne udsigt mod havet.
Skibet tilbyder mange aktivitets- og underholdningsmuligheder, herunder blandt andet forskellige optrædener og shows samt afslapning i jacuzzi eller ved swimmingpoolen.
Har du brug for en velværende stund, kan du besøge skibets spaområde, hvor du kan bestille et bredt udvalg af spabehandlinger samt benytte både dampbad og sauna. Skibet huser også et velassorteret fitnesscenter, som gør det muligt at holde formen under dit krydstogt.
Tekniske data: 604 passagerer og 450 besætningsmedlemmer.