Silver Wind, blev søsat i 1995 og er det andet skib introduceret af Silversea Cruises.
Meget lig søsterskibet, Silver Cloud, er Silver Wind et enestående eksempel på den ægte italienske luksus oplevelse. I forhold til mange andre krydstogtsskibe har Silver Wind færre gæster og mere plads ombord. Kombineret med Silverseas velkendte personlige service, bliver et krydstogt med Silver Wind den ultimative krydstogtsoplevelse.
Hver suite er på minimum 22 m2 med stort marmorbadeværelse, walk-in closet og seperat sofahjørne. 80 procent af skibets suiter har privat balkon – det perfekte sted at nyde morgenmaden eller tage en cocktail inden middagen. De offentlige rum ombord er store og rummelige, men samtidig med en intim og hjemlig atmosfære, hvor man altid føler sig godt modtaget.
I 2013 vendte Silver Wind tilbage til sit rette element efter en måned i dry-dock, hvor hun gennemgik en omfattende renovering. Udover nyt inventar i flere offentlige rum har skibet fået en ny Ocean View Spa, en ny Observation Lounge og otte nye suiter. Skibet kan medtage 296 gæster og har en besætning på 222 fordelt på utallige nationaliteter.
Silver Wind fakta
- Plads pr. gæst: 57,1
- Besætning pr. gæst: 0,71
- Kendetegn: Store flotte suiter, masser af plads ombord, spændende destinationer, imponerende morgenmads- og frokost buffet.
- All-inclusive: Ja (dog opkræves gebyr ved bordreservation i Relais & Châteaux restauranten; Le Champagne)