Manna Bay
For foden af Taffelbjerget ligger denne perle af et guesthouse med en spektakulær udsigt over Cape Town og bugten.
Guest house med personligt præg overalt
Med kun 8 værelser er den personlige service i top, og det personlige præg ses også på værelserne, som alle er individuelt indrettet. Ikke to værelser er ens, så her er noget for enhver smag: Du kan få et værelse med balkon og udsigt over byen, et værelse med en balkon så privat, at ingen kan se, at du er der, eller hvad med værelset Pom Pom og din egen pool i en lille have. Stilen er moderne med et farvestrålende møblement.
Det bedste af det moderne Sydafrika
Manna Bay repræsenterer det bedste af det moderne Sydafrika og huser derfor altid en skiftende udstilling af moderne sydafrikansk kunst. Under opholdet er både te, kaffe samt lokale drikkevarer og husets vine inkluderet - den perfekte undskyldning for at nyde et glas god, sydafrikansk vin med udsigt over byen eller til Taffelbjerget.
Ophold med faciliteter i top
Selv om Manna Bay er småt, skal du som gæster naturligvis ikke snydes for en del af de faciliteter, der findes på større hoteller. Her findes et hyggeligt poolområde og en rooftop-bar med udsigt til Taffelbjerget, her er 24-timers room service, og hver eftermiddag serveres high tea i restauranten, der hver morgen også står for den varierede morgenmadsmenu. Til aftensmaden kører Manna Bay dig gratis til den ønskede restaurant i Cape Town-området.
Kontakt os og få skræddersyet et tilbud.