Amankora Resort
Højt oppe i Bhutans bjerge mellem smukke floder og grønne skove ligger det luksuriøse Amankora Resort.
Det stilrene resort er opbygget med 5 lodges, der samlet udgør 72 unikke og luksuriøse værelser i minimalistisk stil, alle er placeret i dejlige naturomgivelser, hvor du hurtigt kan mærke den specielle stemning og ro - omgivet af bjergene.
Autentiske oplevelser i Himalayabjergene
Et ophold her på Amankora skaber de bedste forhold til at udforske Bhutans natur og kultur, og skulle du have brug for ren afslapning og forkælelse, tilbyder resortet spa- og wellnessbehandlinger. De forskellige behandlinger udføres med planter og urter fra Himalayabjergene for en autentisk bhutansk spa-oplevelse.
Med ro til mindfulness
Amankora tilbyder dejlige restauranter på de enkelte lodges, hvor der serveres traditionelle bhutanske, men også vestlige og indiske retter med lokale ingredienser og urter. Resortet arrangerer gerne private middage, hvis du ønsker det.
At bo på Amankora højt oppe i Bhutans smukke bjerge er en unik og særlig rejseoplevelse, der giver ro til mindfulness.