Nautilus, Maldiverne
Nautilus er et skønt boheme resort i Maldiverne, hvor en eksklusiv atmosfære kombineres med barfodsluksus. Resortet åbnede begyndelsen af februar 2019.
Resortet ligger som en kridhvid sandbanke, kun 30 minutters flyvning fra Male Internationale Airport, i det krystalklare, turkisblå vand, som Maldiverne er så kendt for.
Designet til den nye generation af luksusrejsende
Et eventyrligt, eksklusivt gemmested, hvor hvert øjeblik er skræddersyet til dig som gæst. Designet til den nye generation af luksusrejsende, der forventer mere af deres ferie end blot sol og vand – tilbyder Nautilus unikke og eksotiske oplevelser og aktiviteter, som du kan dele med dem, du holder af.
Eksklusiv VIP-service allerede i lufthavnen
Eventyret begynder allerede i lufthavnen, hvor du modtages på landingsbanen med en helt eksklusiv VIP-service. Her håndteres bagagen og indrejseformaliteterne for dig, mens du nyder en forfriskning i Nautilus’ private lounge.
Skøn sofistikeret oase
Inspireret af den organiske form på Nautilus-konkylien, er hver af de kun 26 eksklusive strand- og vandvillaer, alle med egen pool og tilhørende privat butlerservice, en unik og sofistikeret oase. Bløde linjer og spiralelementer er et gennemgående tema i hele indretningen. Også stedets filosofi hylder tidløsheden, præcist som dybden af denne ikoniske konkylies udtryk.
I dit helt eget tempo
På Nautilus skabes aktiviteterne og oplevelserne helt efter dit ønske og tempo. Således introduceres ”off script dinning” efter devisen - spis, hvad du vil, hvor du vil, og når du vil. Her skræddersys de kulinariske kreationer helt efter dit ønske.
Vælg mellem et væld af retter fra hele verden
Vælg mellem fascinerende fusioner af middelhavs- og mellemøstlige retter, enkle japanske og latinamerikanske kreationer eller et væld af de klassiske, internationale delikatesser.
På de stille, uberørte kyster af Nautilus bevæger livet sig i et roligt tempo, og opholdet indbyder til refleksion, udforskning og fordybelse i Baa-atollens magiske blå verden.