Hotel Gresham Palace
Four Seasons Hotel Gresham Palace er en af de smukkeste art nouveau bygninger i Budapest. Hotellet ligger for enden af den berømte kædebro med en smuk udsigt over Donau og Budas bakker.
Det blev bygget i 1906 da Budapest var en del af det Østrig-Ungarske rige, og gennemrestaureret efter murens fald. I dag fremstår hotellet som det ypperste indenfor art nouveau. Det har 179 værelser inklusiv 19 suiter med hvælvede lofter og private balkoner. Der er udsigt over gårdhaven, den gamle by eller Donau. Hotellets Gresham Restaurant tilbyder både italienske og ungarske specialiteter, og i overensstemmelse med byens kaffehustraditioner har restauranten et vidunderligt udvalg af kaffe, te og kager. Hotellets spa tilbyder behandlinger med essentielle olier og planteekstrakter, og gæster kan nyde den indendørs swimmingpool, jacuzzi samt fitnesscenter, der ligger på hotellets øverste etage, med udsigt over Budapest.
Standardpris for et Superior Room er fra DKK 2.700 pr. værelse pr. nat.
Kontakt os for aktuelle priser.