Designet for Mykonos connoisseurs
Hævet 300 meter over Elia-bugten og øens smukkeste strand ligger Myconian Utopia på en klippe. Som navnet siger, er resortet ren utopi for dine sanser, og det unikke getaway har som medlem af Relais & Châteaux øje for den fineste gastronomi.
Myconian Utopia er oplagt til en romantisk ferie eller bryllupsrejse med en perfekt kulisse sat i naturskønne omgivelser blot få minutter fra øens smukkeste strand. Med den naturlige gæstfrihed, der kendetegner hele Mykonos, sin sans for luksus og enestående service bliver du som gæst på Myconian Utopia forkælet døgnet rundt.
Hotellet kombinerer de naturskønne omgivelser med naturmaterialer i indretningen - en ”grøn” bevidsthed skinner igennem overalt ved brugen af bæredygtige materialer, der harmonisk spiller sammen med ikoniske designelementer og glamourøst interiør. Dette afspejles i hotellets elegante, komfortable og rummelige suiter og villaer. Alle har terrasse eller balkon med udsigt, og afhængigt af værelsestype tilbydes alt mellem jacuzzi, pool og infinity-pool samt grillområde.
Chefkokken på restaurant Pavilion Relais & Châteaux sætter en høj standard med sin kulinariske ekspertise. Hans lidenskab for mad kan smages i alt, der serveres, med retter skabt på økologiske råvarer fra lokale landmænd og fiskere. Dagen begynder med en overdådig morgenbuffet, frokosten serveres ved poolen med lette retter, og om aftenen kan du nyde friskfanget fisk og hummer eller lokalt lammekød i Pavilion Relais & Châteaux.
På Utopia vil du nyde den korte afstand til Elia-stranden. Her tilbydes private liggestole med betjening. Tilbring idylliske dage i poolområdet mellem baren og den store infinity-pool. En topmoderne spa venter dig med afslappende behandlinger. Det er også muligt at flytte nogle af hotellets faciliteter til dit eget værelse, heriblandt massage. Dyrk yoga eller pilates med privat instruktør og tag på gourmet-picnic, kreeret af hotellets erfarne chefkok.
Ønsker du at komme på eventyr, står personalet klar til at planlægge din udflugter – besøg Mykonos By, det glamourøse Psarou, sejl til ørkenøen Rhenia eller de berømte ruiner på Delos, en af de vigtigste mytologiske og arkæologiske steder i Middelhavet. Sidst, men ikke mindst, oplev det legendariske natteliv på Mykonos.