De smukkeste oplevelser i Al Wadi
Al Wadi Desert i Ras Al Khaimah er en oase midt i ørkensandet bare 1½ times kørsel fra Dubai. Resortet er omgivet af et naturreservat, der huser arabiske gazeller, antiloper, kameler og stedsegrønne træer. Der er mulighed for at benytte Ras Al Khaimah Beach, ca. 20 minutter derfra samt hydroterapi og spa.
De 101 luksuriøse poolvillaer er designet i moderne stil og tilpasset den traditionelle, arabiske arkitektur. Alle villaerne har privat pool og dem i de to højeste kategorier har en smuk udsigt over det stille ørkenlandskab.
Resortet har flere restauranter, der bl.a. serverer arabiske og thailandske specialiteter. Det er et 'must' at nyde en 'sundowner' på tagterrassen i Moon Bar.
Der er flere aktiviteter på resortet bl.a. falkeshow, udflugter på cykel og hesteryg samt kamelsafari eller bueskydning. For børnene er der mulighed for at deltage i aktiviteterne i Kids’ Club og lytte til godnathistorier under ørkenhimlens stjerner.
Ring ind og få skræddersyet jeres drømmerejse på de datoer, hvor I ønsker at rejse, og høre om de aktuelle priser.