Great Barrier Reefs Lizard Island
Kaptajn James Cook ankom i 1770 til Lizard Island i Australien og opkaldte den efter øens mange øgler. I dag er Lizard Island hjemsted for Barrier Reefs nordligste og mest eksklusive resort.
Lizard Island er en nationalpark med tropiske palmer, uberørte hvide sandstrande, vildt fugleliv og ikke mindst det bedste af Great Barrier Reef, der gør øen til et rent snorkel- og dykkerparadis med koraller, skildpadder og fisk i alle størrelser og farver. Med sin nordlige placering er Lizard Island resort total isoleret og tilbyder privatlivets fred med afslapning og forkælelse i højsædet. Børn over 10 år er velkomne.
Blandt resortets fornøjelser er vandreture og utallige vandaktiviteter såsom bådture og snorkling. Mens de hvide sandstrande lægger op til picnicture, tilbyder resortet forkælelse og velvære
med spa og morgenyoga.
Intim atmosfære i luksusomgivelser
Lizard Island er et eksklusivt resort med 24 private strande og 40 suiter samt villaer placeret i et tropisk paradis. Suiterne og villaerne har alle balkon og storslået havudsigt. Resortet kan maksimum rumme 82 gæster og tilbyder fredfyldt luksus med en atmosfære, der er varm, intim og indbydende.
Fra picnic til 7-retters menu
Lizard Island tilbyder daglige menuer kreeret på sæsonbestemte lokale råvarer. Maden kan opleves enten på resortets restauranter eller fra en picnickurv på en af de mange private strande. Resortets mest populære restaurant tilbyder en 7-retters menu med tilhørende vin.
Kontakt os for at høre mere om de aktuelle priser. Vi designer rejsen ud fra dine specifikke ønsker.