
Fortryllende omgivelser på øerne Mahé og Desroches
1.600 km ude i Det Indiske Ocean ligger Seychellernes små uberørte øer. Lige her – midt i havets blå uendelighed – ligger stykker af paradis for dine fødder på Four Seasons to seychelliske resorts. Men hvordan matcher man denne uberørte skønhed? Hvordan kan den nogensinde ydes retfærdighed? Det ved Four Seasons. Selvfølgelig. På deres resorts på hovedøen Mahé og den lille ø Desroches bor du i ubestridt luksus, men med et dannet øje for detaljen, nærværende service og en dyb respekt for øernes flora og fauna. Velkommen til Four Seasons på Seychellerne.
Din ferie indledes på Seychellernes hovedø Mahé og fortsætter herefter til den lille ø Desroches. Begge steder bor du hos den hæderkronede hotelkæde Four Seasons, der er internationalt anerkendt for sine luksushoteller.
Four Seasons Desroches indbyder til et ægte paradis langt ude i det Indiske Ocean på øen Desroches. Øen byder kun på dette resort, og du får derfor en uforlignelig følelse af at være på en øde tropeø. Du ankommer til Four Seasons Desroches med lokalfly fra Seychellernes hovedø Mahé. Den sceniske tur over det Indiske Ocean tager omtrent 35 minutter.
På Four Seasons Desroches bor du i smukke, rustikke villaer, som er eksklusivt indrettet med lækre naturmaterialer, kreolske detaljer og en afslappet stemning. Villaerne åbner op til privat have, terrasse og egen pool, og kan rumme op til 16 personer. Four Seasons Desroches tilbyder også to større suiter med privat terrasse, pool og direkte adgang til stranden. Rejser du med hele familien eller i et større selskab, anbefaler vi de store residence villaer med endnu mere plads, et fuldt udstyret køkken og en stor udendørs lounge.
Restauranterne på Four Seasons Desroches er særdeles gode. På middelhavsrestauranten Claudine, nyder du klassikere som hummerbisque, vitello tonnato, citrussalater og risotto, mens du ved fyrtårnet kan spise friskfangede skaldyr, BBQ og sushi. Fantastiske udsigter, forfriskende drinks og cocktails finder du på begge strandbarer.
Four Seasons Desroches tilbyder også en skøn spaoplevelse, hvor du omgivet af øens eksotiske flora og fauna nyder massager og behandlinger med bæredygtige og økologiske produkter.
Fra Four Seasons Desroches venter store oplevelser i det Indiske Ocean. Tag med på uforudsigelige bådudflugter med dybhavsfiskeri, lær at surfe eller udforsk de 14 verdensklasse dykkerspots, der byder på både undervandsgrotter og smukke, levende koralrev og et enestående marineliv.
Vejledende pris
Voksen fra
Barn (2-11 år) fra
Frapris pr. person
Voksen fra 50.800 kr.
Barn (2-11 år) fra 13.520 kr.
Rejsen inkluderer
Fly København – Mahé, Seychellerne t/r
Indenrigsfly Mahé – Desroches Island t/r
Privat transport Mahé lufthavn – Four Seasons Resort Seychelles t/r
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Overnatninger
Mahé: 3 overnatninger i Ocean View Villa på Four Seasons Resort Seychelles
Desroches Island: 5 overnatninger i Ocean View Pool Villa på Four Seasons Resort Seychelles at Desroches Island
Måltider
Morgenmad alle dage
Kan tilkøbes
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)

Nysgerrig?
Få et tilbud fra vores rejserådgiver Elsebeth
Få skræddersyede anbefalinger og råd til Seychellerne af Elsebeth, eller én af hendes kollegaer.