
Klassisk luksus. Det er dét, der betegner The Oberoi Beach Resort Mauritius allerbedst
Og følelsen af kvalitet og elegance gennemsyrer hele det lille, eksklusive strandresort, som står på fundamentet af et militærfort fra 1800-tallet. Hotellet er indrettet som en hyldest til Mauritius´ historie med islæt fra asiatisk, afrikansk og europæisk kultur. Men tro endelig ikke at det er forstokket eller snobbet, bare fordi det værner om traditionen. Tværtimod. Her bliver store som små mødt af en hjertelig og imødekommende service, der efterlader intet til tilfældighederne. Se dét er klassisk luksus.
Mauritius er en sand perle i det Indonesiske Ocean. Og særligt på The Oberoi Beach Resort overgåes dine drømme om det lille tropiske paradis tifoldigt.
Tæt på kystbyen Grand Baie og Mauritius hovedstad Port Louis ligger det klassiske luksusresort The Oberoi Beach Resort Mauritius 5* på den naturskønne nordvestkyst omgivet af sin 80.000 m2 skønne tropiske have. Her kan både par og familier nyde en eksklusiv strandferie med masser af vandsport, fremragende mad og et højt serviceniveau.
Her værnes om kvalitet, tradition og hjertelig service frem for modens luner. Og heldigvis for det. Alle villaer og pavilloner er indrettet med en fin fornemmelse for det gode håndværk, naturmaterialer og lækre tekstiler, der fremstår pænt og indbydende. Resortet består af 71 villaer og pavilloner, der enten åbner op til den store frodige have eller det Indiske Ocean. Her nyder du store og luksuriøse badeværelser med badekar, smagfulde stuer, luftige soveværelser med himmelseng og livet på den store udendørs terrasse. Hvis du ønsker lidt afveksling fra den 600 meter lange strand ud til den beskyttede marinepark Turtle Bay, kan du også slappe af ved to poolområder. Ét poolområde er for både par og familier, mens infinity poolen er forbeholdt hotellets voksne gæster.
Madoplevelserne er blandt de allerbedste på Mauritius. Både hvad angår omgivelser, smage og råvarer. Spis grillede fisk og skaldyr på vulkanklipper ved stranden på The Rocks, nyd fine dining med kreolske specialiteter omgivet af hav og fakler på The Restaurant eller bliv overvældet af den historiske stemning i The Gunpowder Room. Prøv også deres langtidsstegte lam under åben himmel på The Herb Trail og smag fantastiske cocktails baseret på lokal rom samt champagne, mens solen går ned i horisonten bag The Bar.
Til de sporty og eventyrlystne tilbydes en række inkluderede vandsportsaktiviteter, tennisbane og guidede ture, herunder snorkling i den beskyttede marinepark Turtle Bay, samt unikke oplevelser som vinsmagning, madlavningskursus og kig på nattens stjerner. Ønsker du at vandre, cykle eller se delfiner, aftales det blot med hotellet. Børn mellem 4-12 år vil elske hotellets Kids Club.
- Direkte ved stranden
- Lufthavn: 60 km
Vejledende pris
Voksen fra
Barn (2-11 år) fra
Frapris pr. person
Voksen fra 21.830 kr.
Barn (2-11 år) fra 12.510 kr.
Rejsen inkluderer
Fly København – Mauritius t/r
Privat transport lufthavn – The Oberoi Beach Resort t/r
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Overnatning
7 overnatninger i Luxury Garden View Pavilion på The Oberoi Beach Resort
Måltider
Morgenmad alle dage
Du får også
En vifte af gratis aktiviteter dagligt mellem kl. 08.30 – 17.30
Guidet snorkeltur ved resortet
Gratis lån af cykler
Gratis brug af kajak
Gratis vandski
Gratis windsurfing
Kan tilkøbes
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)

Nysgerrig?
Få et tilbud fra vores rejserådgiver Elsebeth
Få skræddersyede anbefalinger og råd til Mauritius af Elsebeth, eller én af hendes kollegaer.