Stjerner i lagunen
Soneva Jani 5+* præsenterer den barfodsluksus fremtidens drømme er skabt af på Maldiverne. I de paradisiske omgivelser på Noonu-atollen udfoldes her et nyt kapitel inden for innovativ gastronomi og holistisk velvære med uovertrufne poolvillaer og eventyr i den blå lagune. Alt sammen opført med Sonevas visionære og bæredygtige mission for at bevare den enestående natur på Maldiverne.
Soneva Jani løfter barren for chik barfodsluksus på Maldiverne til et hidtil uset niveau. En bæredygtig luksus, der ikke består af forgyldt dekadence, men mere en inderlig følelse af harmonisk, ubesværet velvære og uforglemmelige oplevelser.
På Soneva Jani finder du den barfodsluksus fremtidens drømme er skabt af.
Fra den lille hovedø, Medhufaru, forgrener Soneva Jani sig ud i havet i nord (Chapter 1) og den nye del i syd (Chapter 2). Her findes de sublime villaer opført på pæle i lagunen, som forbindes til stranden af de charmerende, svungne gangbroer. Inde på stranden findes de fleste af de største villaer, som omfavnes af den tropiske jungle med en helt særlig Robinson Crusoe-stemning!
Alle villaer er opført i lækre, bæredygtige materialer med lyst træ og palmetækkede tag, udendørsbad samt god afstand til den næste villa. Indretningen er befriende uprætentiøs, men emmer med sine naturlige elementer, lyse farver og personlige detaljer af Sonevas eksklusive elegance. Villaerne har selvfølgelig alle en privat ferskvandspool, og fra villaens store glaspartier og rummelige soldæk har du en panoramisk udsigt til de paradisiske omgivelser. Søger du den ultimative oplevelse på Soneva Jani er det svært at komme uden om deres 411 m2 store toetagers One Bedroom Water Retreat-villa. Her har du egen vandrutsjebane direkte ned til den azurblå lagune, mens taget i soveværelset kan køres til side og åbnes op for nattens funklende stjernehimmel.
Du kan booke villaer med 1-4 soveværelser.
Maden på Soneva Jani er et kapitel for sig! Forvent gourmeteventyr fra stjernekokke, romantiske middage ved observatoriet, fantastisk BBQ på stranden, moderne japansk gastronomi eller et uforglemmeligt måltid på en øde ø. Glæd dig til en verden af delikat bæredygtigt fanget og produceret skaldyr, fisk og kød samt de lækreste grøntsager, urter og frugter fra resortets økologiske haver. Den dygtige sommelier hjælper dig til at finde en passende vin, og kan særligt åbne op nogle af de bedste økologiske og biodynamiske vine fra hele verden.
Soneva Jani inviterer desuden til snorkeludflugter med marinebiologer, øko-venlig surfing, sublime spabehandlinger i det nyligt lancerede “Soneva Soul”, delfin cruises i solnedgangen, udendørs biograf, stjerneoplevelser i resortets observatorium og meget mere.
- Vandfly: 45 min. fra Male
Vejledende pris
Voksen fra
Barn (2-11 år) fra
Frapris pr. person
Voksen fra 73.010 kr.
Barn (2-11 år) fra 16.370 kr.
Rejsen inkluderer
Fly København – Malé t/r på økonomiklasse
Meet & greet i Malé lufthavn ved ankomsten
Vandfly lufthavn – Soneva Jani t/r
Adgang til Soneva Seaplane lounge
7 nætter på Soneva Jani 5+* i 1 bedroom water retreat med pool (tillæg for rutschebane)
Soft drinks i villaens walk in bar
Barfodsbutler til villaen
Egen cykel til villaen
Udsøgt morgenmadsbuffet
Gratis is, frugt, chokolade, ost og charcuterie fra “cold rooms”
Yoga, fitness og ikke motoriseret vandsport
15 min. introducerende wellness screening
Kan tilkøbes
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)
Nysgerrig?
Få et tilbud fra vores rejserådgiver Dennis
Få skræddersyede anbefalinger og råd til Maldiverne af Dennis, eller én af hans kollegaer.