Få et tilbud

Gourmet og elegance på Mykonos 8 dage / 7 nætter

Spa, magisk havudsigt og gastronomi på smukke Mykonos

Oplev Mykonos i din lejebil og nyd gastronomi og elegance på Myconian Utopia 5*, medlem af Relais & Châteaux. Det luksuriøse boutiquehotel inviterer til Thalasso Spa, magisk havudsigt og en af Mykonos’ bedste restauranter.
Og blot 5 minutter væk er øens længste strand og privat beach club.

Glæd dig til en rejse til Grækenland, hvor du har den fulde frihed til at komme omkring på Mykonos og samtidig de bedste muligheder for at slappe af og lade dig forkæle.

Mykonos er en af Grækenlands mest eksklusive øer. Siden 1960’erne har det været jetsettets og livsglædens ø med gode restauranter, shopping med alt fra tøj til juveler, designbutikker og fest, for dem der vil. Det bor du dog i passende afstand fra, og du får mulighed for at nyde det hele med base på Myconian Utopia.

Rejsens højdepunkter

Boutique-hotellet Myconian Utopia

Utopia er forestillingen om det perfekte samfund, og i mange sammenhænge også en betegnelse for det uopnåelige. Det femstjernede boutique-hotellet Myconian Utopia, som også er , medlem af Relais & Châteaux, lever absolut fuldt ud op til det perfekte og er derfor rejsens absolutte højdepunkt. Men uopnåeligt? Ikke, hvis du rejser med Bella Vista. Glæd dig til gastronomi, spa, adgang til privat beach club og enestående havudsigt fra toppen af klippen på sydkysten af Mykonos.

Oplev Mykonos

Du er kun en lille halv time fra Mykonos by, og da øen er på størrelse med Ærø, kommer du hurtigt fra den ene ende til den anden i din lejebil. Samtidig er der mange spændende oplevelser at køre til fra strande med windsurfing til hyggelige landsbyer.

Sejlture fra Mykonos

Selv om du har bil, så und også dig selv at tage på skønne sejlture langs kysten f.eks. i solnedgangen eller om morgenen med kurs mod andre bugter eller øer som Rinia med fantastiske strande. Er du historisk interesseret, kan vi anbefale at sejle til templerne på Delos, hvor Apollon og Artemis blev født ifølge mytologien.

Mykonos by

Gå på opdagelse i labyrinten af smalle gader i Mykonos by blandt tavernaer, hvidskurede huse, blå kirkekupler, blomstrende bougainvillea og eksklusive mærkevare- og designbutikker. Se Alefkandra-kvarterets fine huse med balkoner, de vezianske købmænds vindmøller og den lige så ikoniske Panagia Paraportiani-kirke.

Rejseprogram

Grækenland, Mykonos, Hotel Myconian Utopia, Pavillion Restaurant
Graekenland Mykonos Myconian Utopia Majestic Retreat værelse
Graekenland, Mykonos, Hotel Myconian Utopia, Majestic Retreat værelse
Grækenland, Hotel Myconian Utopia på Mykonos
Hotel Myconian Utopia
Gourmet oplevelser, Luksuriøs beach club & Unik atmosfære med høj personlig service.

Myconian Utopia er medlem af det eksklusive Relais & Châteaux med særlig udmærkelse for Restaurant Pavillions kreative gastronomi skabt med fokus på lokale traditioner og råvarer. Nyd at spise på en af de bedste restauranter på Mykonos, mens stjernerne lyser på himlen, og havets bølger nedenfor. Glæd dig også til at starte dagen med morgenmad på Restaurant Attitude. Også her er fokus på farm-to-table i valget af råvarer fra den friske yoghurt til den vilde honning.

Du kan forkæle dig selv med behandlinger i Thalasso Spa og dase ved den mageløse infinity pool. Kun 5 minutter væk ligger Mykonos’ længste strand, Elia, hvor du har adgang til hotellets private beach club. Og selv om du er langt fra den store turiststrøm, er der kun en lille halv time at køre til Mykonos by med gode cafeer, restauranter og shopping. 

Boutique-hotel med personlig service

Myconian Utopia på Mykonos er et eksklusivt boutique-hotel til dig, der søger harmonisk elegance, Relais & Châteaux gastronomi og personlig service i smukke og fredfyldte omgivelser. Beliggenheden højt oppe på klipperne giver magisk havudsigt også fra værelser og suiter, hvor vi især anbefaler Signature Retreat Seaview (28 m2), Signature Retreat Seaview med pool (28 m2) og Majestic Retreat Private Pool (45 m2) med separat soveværelse.

  • Lufthavn: 21 km
  • By: 10 km
Læs mere her Læs mindre

Vejledende pris

Voksen fra

Frapris pr. person

Voksen fra 12.970 kr.

Rejsen inkluderer

Flytransport København – Mykonos tur/retur          
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
7 overnatninger på Hotel Myconian Utopia
Morgenmad
7 dages billeje Audi A3 eller lign.

Kan tilkøbes

Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)

Nysgerrig? Få et tilbud fra vores rejserådgiver Elsebeth

Elsebeth er ekspert i rejser til Grækenland. Tag en snak med hende eller en af hendes kollegaer og få skræddersyet dit næste rejseeventyr.

Gourmet og elegance på Mykonos

Featured Image