I de bølgende Fiesole-bakker lidt uden for Firenze
Velkommen til det femstjernede Villa San Michele, a Belmond Hotel, et gammelt restaureret middelalderkloster. Her møder du den særlige toscanske levevis med livets sødeste fornøjelser i centrum: Skønne måltider, liflig vin og kunst, der både behager og betager.
Belmond-hotellerne er verden over kendt for deres høje standard og spektakulære beliggenhed, og Villa San Michele er ingen undtagelse. Du er kun 15 minutters kørsel fra Firenze, men bor alligevel roligt og omgivet af smuk natur og vinmarker. I horisonten skimtes Chianti-bjergenes frodige skrænter.
Denne rejse til Toscana er dedikeret til det gode liv og skønne oplevelser. Når det er sagt, er børn hjerteligt velkomne. Det er jo Italien.
På Villa San Michele, a Belmond Hotel træder du ind i renæssancens verden. Det smukke boutique hotel ligger på en frodig grøn bakketop. Herfra har du en storslået udsigt til Chianti-bakkerne og ikke mindst ud over Firenze, der ligger i dalen, som Arno-floden bugter sig igennem. Tårnene og kuplerne fra nogle af renæssancens arkitektoniske mesterværker hæver sig op over byen anført af domkirkens imponerende kuppel.
Selve hotellet er opført i klassisk renæssance-stil og blev bygget i det 15. århundrede som kloster for fransiskanermunke, der beboede stedet helt op til år 1808. Historiens vingesus føles overalt på hotellet, lige fra træloftet med Davanzani-familiens våbenskjold til den smukke fresko fra 1600-tallet af den sidste nadver. Selve facaden er tilskrevet Michelangelo, og den suite, som bærer hans navn var oprindeligt munkenes bibliotek, men blev senere beboet af Napoleon. Den franske kejser var dog ikke den sidste berømthed, som har boet på stedet, da hotellet har huset berømtheder fra Hollywood-stjerner til John F. Kennedy.
Rundt om det idylliske hotel ligger en frodig grøn have, som er inddelt i forskellige terrasser. Brug en eftermiddag på at slentre gennem de romantiske stier til duften af blomstrende roser og citrontræer, alt sammen indrammet af de majestætiske cypresser. Måske du gør holdt ved den 400 år gamle blåregn, der som den eneste i Firenze blomstrer to gange årligt. På den øverste terrasse finder du den opvarmede pool, hvor du kan nyde en svalende dukkert, inden du slænger dig i en liggestol og nyder den panoramiske udsigt over Firenze.
De blot 42 værelser og suiter er indrettet i bløde farver og med håndlavede møbler, alt sammen holdt i renæssancen ånd. Fine-dining restauranten La Loggia byder på kreative versioner af toscansk gastronomi akkompagneret af den enestående udsigt, mens du kan nyde en klassisk Negroni eller en anden sofistikeret cocktail i Bar San Michele.
Villa San Michele, a Belmond Hotel er mere end sin historie. Her lever det klassiske ved siden af den moderne kunst, da en moderne kunstner hvert år inviteres til at udstille og udsmykke på hotellet.
- Centrum: 10 km
Vejledende pris
Voksen fra
Frapris pr. person
Voksen fra 23.480 kr.
Rejsen inkluderer
Flytransport tur/retur København – Firenze
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Transport Firenze lufthavn – hotel t/r
3 overnatninger på Villa San Michele, a Belmond Hotel i Superior værelse
Morgenmad dagligt
Kan tilkøbes
Billeje
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)
Nysgerrig?
Få et tilbud fra vores rejserådgiver Elsebeth
Få skræddersyede anbefalinger og råd til Italien af Elsebeth, eller én af hendes kollegaer.