Få et tilbud

Rå elegance og gourmet i Rovinj 7 dage / 6 nætter

Designperle i hjertet af det gamle Rovinj

Rovinj er en idyllisk by på den vestlige kyst af Istrien. Her smelter historiske omgivelser og naturskønne landskaber sammen i en stemningsfuld helhed. Ikke langt fra byen ligger det eksklusive Hotel Grand Park Rovinj smukt placeret lige ud til Lone-bugten og Adriaterhavet. Her venter afslapning og forkælelse, samtidig med at byens liv og spisesteder er lige i nærheden.

Hotel Grand Park Rovinj er medlem af Leading Hotels of the World.

Glæd dig til

Byliv i Rovinj

Rovinj er kendt for Skt. Euphemia kirken, som troner over byen, og for sin charmerende gamle bydel med snørklede brostensgader, farverige huse og stemningsfulde små torve. Den autentiske atmosfære er intakt, og i det hyggelige bycentrum finder du restauranter og små butikker med lokalt kunsthåndværk og specialiteter fra området.

Spa med udsigt

Glæd dig til den anerkendte Albaro Wellness & Luxury Spa på ikke færre 3.800 m2, som går for at være blandt førende spas i verden. Her finder du også en 50 m lang pool, som strækker sig både indendørs og udendørs. Albaro tilbyder en lang række signaturbehandlinger og wellness, og har desuden sit eget afslapnings- og solbadeområde med en fantastisk udsigt.

Gourmet og 2-stjernet Michelin

På Grand Park Rovinj kan du se frem til ikke færre end 4 restauranter, 2 barer og hotellets eget patisserie, der ligger ud til havnepromenaden Lungomare.

Gå ikke glip af restaurant Agli Amici Rovinj, hvor den berømte italienske kok Emanuele Scarello bringer sit to-stjernede Michelin-køkken til hjertet af Rovinj, og tilbyder en unik gastronomisk oplevelse med en smuk udsigt over den gamle bymidte og øen Skt. Katarina.

Rejseprogram

Grand Park Hotel Rovinj
2-stjernede Michelin, Enestående beliggenhed, Pool & Spa.

Grand Park Hotel Rovinj er et eksklusivt luksushotel beliggende i hjertet af den maleriske kystby Rovinj i Kroatien.

Hotellet er skabt af den prisvindende italienske arkitekt Piero Lissoni og er et smukt eksempel på moderne design, der respekterer og omfavner naturen omkring. Bygget i terrasser og dækket af grønne tage, smelter hotellet elegant sammen med landskabet og skaber en harmonisk forbindelse mellem arkitektur og miljø.

Herfra har man en betagende panoramaudsigt over Rovinj by, den karakteristiske Skt. Euphemia-katedral og den nærliggende ø Katarina.

De 209 værelser og suiter er rummelige og stilfuldt indrettet i et minimalistisk og råt design, hvor store vinduespartier trækker dagslyset og naturen ind. Alle værelser har privat balkon eller terrasse med udsigt over havet eller hotellets grønne områder – nogle af dem har endda en lille, privat pool.

Gæster kan se frem til en kulinarisk rejse uden at forlade hotellet. Grand Park Hotel byder på flere fremragende spisesteder, herunder **Cap Aureo Signature Restaurant**, der er kendt for sine innovative retter baseret på lokale råvarer. Derudover finder du både en hyggelig bistro og en café med alt fra autentiske kroatiske specialiteter til internationale favoritter. En særlig perle er **Agli Amici Rovinj**, hotellets eksklusive 2-stjernede Michelin-restaurant, som tilbyder en sublim gastronomisk oplevelse i verdensklasse.

Hotellets **Albaro Wellness & Spa** er et prisbelønnet spaområde på over 3.800 m², hvor du kan slappe af i indendørs og udendørs pools, saunaer og nyde behandlinger med naturlige ingredienser som lavendel, havsalt og olivenolie – alt sammen inspireret af lokale traditioner.

Flere elegante infinity-pools inviterer til afslapning med udsigt over Adriaterhavet, og tæt ved hotellet finder du en stilfuld stenstrand med komfortable solterrasser og førsteklasses service. Hotellet rummer også et eksklusivt shoppingområde med nøje udvalgte butikker og mærker.

Takket være hotellets centrale beliggenhed er det nemt at udforske Rovinj til fods. Den charmerende gamle bydel med sine brostensbelagte gader, små butikker og historiske seværdigheder ligger kun en kort gåtur væk. Du finder også den smukke naturpark Zlatni Rt i nærheden – ideel til cykling, løbeture eller en fredelig gåtur langs kysten.

Grand Park Hotel Rovinj er det perfekte valg for par på romantisk ferie, familier med sans for luksus og alle, der søger en uforglemmelig ferieoplevelse i sofistikerede omgivelser med ægte kroatisk charme.

Læs mere her Læs mindre

Vejledende pris

Voksen fra

Frapris pr. person

Voksen fra 13.310 kr.

Rejsen inkluderer

Flyrejse København – Pula t/r
Transport mellem lufthavn og hotel t/r
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter

Overnatning
6 overnatninger på Grand Park Rovinj i Premium Seaview værelse

Måltider
Morgenmad

Kan tilkøbes
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)

Nysgerrig?
Få et tilbud fra vores rejserådgiver Elsebeth

Få skræddersyede anbefalinger og råd til Kroatien af Elsebeth, eller én af hendes kollegaer.

Rå elegance og gourmet i Rovinj

Featured Image