Den unikke spa flyder som en gigantisk fuglerede ude på elven. Om vinteren er den omfavnet af is, men der hugges hul i isen, så du kan gå fra spaen direkte ned i det kolde gys for at få varmen igen i spaens saunaer, dampbad og udendørs jacuzzier. Du har fri adgang til spaen, og glæd dig også til en times afstressende massage, en times fod- og ben-massage og en halv times saunagus der vil tage dig gennem tre forskellige faser – udrensning, afslapning og klarhed. Denne oplevelse inkluderer badning i Lule-floden, men du bestemmer naturligvis selv, om du skal have gyset.