Få et tilbud
marokko atlas ballon

Ballontur inkl. morgenmad, Marrakesh

Søger du en oplevelse ud over det sædvanlige, kan vi anbefale et eventyr – fra luften. Oplev skønheden og de åbne landskaber ved foden af Atlasbjergene, mens du flyver langsomt gennem luften i en varmluftballon.

Med en lille gruppe, og en erfaren pilot, oplever du Marokko fra en vinkel de færreste ser. Turen starter tidligt på dagen, hvor du afhentes fra dit hotel, og afsluttes med morgenmad i det fri efter ballonturen. Herefter køres du tilbage til dit hotel.

Selve flyvningen varer 45-60 min. Turen gennemføres ikke i dårlige vejrforhold af hensyn til sikkerhed.