Få et tilbud

Cykeltur i medina med guide, Marrakesh

Tag med på en spændende cykeltur og oplev steder i medinaen, du aldrig selv ville finde. Undervejs gøres stop ved interessante steder, som har en historie.

Cykelturene er en del af et lokalt ungdomsprojekt, hvor unge reparerer gamle cykler på værksted, som herefter udlejes til turister. Værkstedet fungerer også som en slags skole, hvor unge uddannes i genbrug og miljø, og fordelen ved at bruge cykler frem for forurenende biler i byerne. Forvent derfor ikke en fancy city-bike, men det er en del af charmen. 

Cykelturen kræver lidt eventyrlyst, når du begiver dig ud på to hjul i de smalle gader, men det er oplevelsen værd. Vi anbefaler dog ikke turen til mindre børn.

Turen varer ca. 2 timer og afsluttes på værkstedets café, hvor der serveres kaffe, te eller friskpresset juice.