På denne tur forkæles dine øjne med en panoramisk udsigt fra toppen af Trou Aux Cerfs, en 700.000 år gammel udslukt vulkan. I Curepipe gøres stop for at besøge fabrikker og toldfrie butikker med blandt andet cashmere varer, tæpper, tøj og smykker.
Før frokosten indtages fortsættes til Grand Bassin eller Ganga Talao, som begge er hellige søer for øens hinduistiske befolkningsgruppe. Kort herfra findes øens største og meget frodige nationalpark, Black River Gorges, som huser nogle af øens beskyttede dyre- og plantearter.
Turens sidste stop er ved det spektakulære og 83 meter høje Chamarel vandfald, som faktisk består af syv vandfald i forlængelse af hinanden samt Coloured Earths, et helt unikt sted hvor jorden har syv forskellige farvenuancer.
Afgang: Kl. 09.30
Varighed: Heldagsudflugt