Få et tilbud

Vallee de Mai nationalparken og Anse Lazio stranden

Du bliver hentet på dit hotel, og efter en kort køretur venter dagens første oplevelse i form af en guidet vandretur i nationalparken Vallée de Mai.

Vallée de Mai er på UNESCO’s verdensarvsliste og sammenlignes med Edens have. Her vokser, som et af de eneste steder i verden, mere end 7000 unikke kæmpepalmer, ?Coco de Mer?. Palmerne er kendetegnede ved de dobbelte kokosnødder, kaldet verdens mest erotiske frugter, som kan veje op mod 25 kg. I nationalparken lever også Seychellernes nationalfugl, den meget sjældne sorte papegøje samt den smukke frugtdue og den seychelliske nattergal.

Ved middagstid går turen mod øens nordligste spids og Anse Lazio, som er én af Seychellernes smukkeste strande og kåret blandt verdens 10 smukkeste strande. Frokost er ikke inkluderet i turens pris, men langs stranden byder et par lokale restauranter på dejlig frokost. Resten af eftermiddagen kan du nyde med fødderne i det finkornede hvide sand og svømme i det klare, lune vand. Ved 16-tiden går turen tilbage til dit hotel.

Varighed: Heldagstur
Afgang: Tirsdag, onsdag og fredag