Første stop på ‘foodie’ turen er Bangrak markedet. Udover at være et stort blomstermarked er det også her, dagens morgenmad spises; Khao Tom og frisk frugt. Herefter går turen med færge over floden til Tha Chang Pier, hvor Bangkoks største amuletmarked ligger, og her smages bl.a. på thai kager, slik og læskedrikke. Turen fortsætter til travle China Town, hvor du kan smage Dim Sum og andre kinesiske specialiteter og delikatesser. Sidste marked på dagens tur er det farverige Sam Yan, som bugner af friske frugter, grøntsager, fisk og kød. Efter en rundtur på markedet spises frokost i den udendørs restaurant ovenpå med et utal af små madboder med traditionelle thai-retter, så her kan du få stillet din ‘thai-sult’. Efter en morgen og formiddag fuld af oplevelser, og forhåbentlig mæt af både mad og indtryk, går turen tilbage til dit hotel.
Afgang: Daglig afgang dog ikke mandage
Varighed: Halvdagsudflugt