Glæd dig til nogle eventyrlige dage i det nordlige Vietnam.
I Ninh Binh rejser de grønne kalkstensbjerge sig lodret mod himlen på kanten af floder og landbrugsland. Du cykler langs rismarker og gennem små landsbyer og sejler på floden i Tam Coc dalen – den mest berømte dal i regionen, som er kendt for sine majestætiske kalkstensklipper og smukke rismarker. Du skal også op ad de 500 ting til toppen af Hang Mua bjerget. Her bliver du belønnet med en storslået udsigt fra toppen. Vil du hellere besøge Hoa Lu, Vietnams tidligere hovedstad med gamle templer, så er det også en mulighed.
Turen fortsætter til den UNESCO-bevarede Halong-bugt, som ikke ligner andre steder i verden. Ombord på en traditionel, vietnamesisk junke-båd sejler du ud mod nye eventyr blandt bugtens mere end 3000 kalkstensbjerge, grotter og huler, som danner kulisse for sejlturen. Undervejs bliver du forkælet af besætningen og nyder den fantastiske udsigt.
- 2 nætter på Hotel Tam Coc Garden, Ninh Binh
- 1 nat minicruise på Bhaya Classic, Halong-bugten
Din rejse til Vietnam kan skræddersys ud fra dine drømme og interesser.
Kontakt din rådgiver på telefon 70 236 236 og hør mere om mulighederne.