Island Godafoss Vandfald Solnedgang

Eksklusive rejser til Island

Nordiske eventyr i kontrasternes land – velkommen til Island

Island er en ø på 103.000 km2, der er placeret, der hvor Nordatlanten møder Ishavet midt på den atlantiske højderyg. Befolkningen er den mindste i Europa, og tæller lidt over 387.000, hvoraf over halvdelen bor i hovedstaden Reykjavik. Landet er et hotspot for naturentusiaster, fordi de fleste naturlandskaber er at finde i Island. Bjerge, vulkaner, vandfald, sandørken, gletsjere, varme kilder, gejsere, fjorde, månelandskaber og meget mere præger det magiske lille land. Endeløse somre, stjerneklare vinterdage, ofte med et dansende nordlys, venter på dig.

Vores favorithoteller i Island

Eksklusive rejser til Island

Bella Vista kender Island

Bella Vista kan hjælpe dig med alt fra ruteplanlægning til de praktiske detaljer, når rejsen går til Island. Glæd dig til at komme hjem med masser af oplevelser i bagagen, der har indfriet alt det du ønskede dig. Vores rejseeksperter har besøgt Island et utal af gange, og kender landet rigtig godt– både når det kommer til de store naturoplevelser, Reykjaviks gastronomiske stjerne-restauranter og ikke mindst de ekstraordinære hoteller, som skal danne rammen om dit besøg på Island.

Nordisk gastronomi og alle Islands Michelin-stjerner

Island er præget af de mægtige naturkræfter, der danner rammerne for livet på øen, og denne påvirkning er også tydelig i landets madkultur. Fisk og skaldyr har altid været en fast bestanddel af den islandske diæt, sammen med kød og mælk fra får. Før køleskabets tid konserverede man råvarerne ved at sylte, salte, tørre og ryge dem, hvilket stadig er en vigtig del af den islandske mad, og giver karakteristiske smagsnuancer af surt, salt og røget.


I dag oplever den islandske madscene en rivende udvikling, ikke mindst på grund af den stigende interesse for nordisk mad generelt. Adskillige anerkendte kokke har slået sig ned på Island, eller er vendt tilbage til øen for at udforske og udvikle den lokale madkultur. Reykjavik er hjemsted for to Michelin-restauranter, der byder på kulinariske oplevelser i verdensklasse.

Islands tryllebindende natur

Naturen regerer suverænt på Island. Øen er placeret på et såkaldt "hot spot" på Atlanterhavsryggen, hvor kontinentalpladerne trækker sig fra hinanden, og vulkaner kontinuerligt tilføjer mere land til øen, hvilket resulterer i en årlig vækst på op til 3 cm. Denne intense geologiske og termiske aktivitet skaber spektakulære landskaber og naturlige fænomener, herunder varme kilder, gejsere, der bryder ud flere gange om dagen, og selvfølgelig de fantastiske laguner, som er fra enkle til de luksuriøse som Sky Lagoon, GeoSea og Den Blå Lagune.


På Island kan du også opleve gletsjere, grotter, vilde vandfald og majestætiske klipper, der rejser sig højt over dramatiske, sorte strande. Øens placering i det nordlige Atlanterhav giver en unik mulighed for at opleve det magiske og nærmest overjordiske fænomen nordlyset især i vinterhalvåret.

Kør-selv-ferie i Island

En kør-selv-ferie er oplagt, hvis du selv vil sætte tempoet og opleve Islands storslåede natur på egen hånd. Island er det ultimative rejsemål for dem, der er fascineret af naturen og ønsker en aktiv ferie fyldt med unikke oplevelser. Uanset hvornår på året du besøger Island, vil du finde enestående muligheder for at udforske den vilde og betagende islandske natur. Dog skaber sommeren de optimale betingelser for at opleve alt, hvad øen har at tilbyde. Du har friheden til at skræddersy din rejse præcis som du ønsker det, når du besøger Island.

Storbyferie i Reykjavik

I hovedstaden Reykjavik bor ca. halvdelen af øens indbyggere. Byen byder på alt fra museer, hyggelige caféer, cocktailbarer og butikker med både designertøj og brugskunst, blandt andet de berømte islandske sweatre. Byen danner desuden rammen om et utal af festivaler, begivenheder og koncerter året igennem. Reykjavik er en moderne og spændende by, der sagtens kan leve op til andre storbyer i Europa – samtidig med, at den har bibeholdt charmerende stemning, man finder i en lille fiskerby. Reykjavik er det bedste af begge verdener!

Island Landmannalaugar Kvinde Sidder I Varm Kilde Bjeglandskab

Send en forespørgsel

Skræddersyede rejser er vores speciale – og her har du mulighed for at fortælle os om dine rejseønsker og -planer. Med udgangspunkt i dine ønsker og sans for detaljen designer vi rejser, så de passer til netop dig. Du får rådgivning og tryghed fra start til slut. Med andre ord: Vi er din garanti for en kvalitetsrejse i særklasse

Start din rejse Ring til os: 70 236 236

Få inspiration til nye rejser i din indbakke

Skriv dig op til vores nyhedsbrev