Om os

Bella Vista - we know places

Service

Vi er her for at servicere dig før, under og efter din rejse. Vores højeste ønske er, at du taler med os, når du tænker på at rejse. Vi vil gerne vide, hvor du rejser hen og hvornår du gør det. Hvad du var glad for og hvad du ikke syntes om. Så kan vi nemlig bedre komme med forslag til din næste rejse.

Du kan altid ringe og spørge om gode råd. De koster ikke noget.

Internettet

Internettet har revolutioneret rejsebranchen og du kan nemt selv booke hoteller og flybilletter. Internettet rummer mange informationer, men der er ting, som nettet ikke fortæller. F.eks. når 5 stjernede familiedrevne hoteller er solgt, uden at nerven flyttede med til de nye ejere. Eller om køreturen ud til en lodge foregår ad en bumlevej i 4 timer.

Flyselskaber i Skandinavien har en høj standard. Men når du kommer ud i verden, er der selskaber, vi ikke selv ville flyve med. Det hænder, at afgange bliver aflyst og din rejse ikke forløber som forventet. Som udgangspunkt kan vi kun hjælpe dig økonomisk, hvis du har booket dine flybilletter hos os.

Bella Vista er registreret i Rejsegarantifonden.

Promise

Vi gør vores yderste for at indfri alle dine forventninger til drømmerejsen. Hvis du gerne vil være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, skal du vælge Bella Vista.

Som gammelt cruise-selskab ved vi, hvilket krydstogt, der passer til årstiden. Vi ved hvilken suite, der er den bedste. Vi ved også hvilke udflugter du skal vælge, når du går i land.

I forbindelse med, at vi fra 1. januar 2014 udvidede vores koncept til at tilbyde andre former for rejser, har vi ansat flere af landets bedste og mest erfarne rejsekonsulenter. Så nu ved vi endnu mere om, hvor de bedste resorts ligger. Hvornår du skal tage derhen, hvor du skal bo, hvilke restauranter du skal besøge og hvilke aktiviteter og guider der passer til dine ønsker.