Eksklusive yachts og luksuriøse flodkrydstogter

Emerald Cruises er et prisvindende rederi med speciale i små, luksuriøse flodkrydstogter og femstjernede yacht-cruises. Hvad enten du drømmer om at sejle langsomt gennem Europas floder, det magiske Sydøstasien eller langs verdens smukkeste kyster ombord på en superyacht – så kan Emerald Cruises virkeliggøre dine drømme. På Emerald Cruises vil du opleve en nærved perfekt balance mellem luksuriøs forkælelse ombord og berigende oplevelser på land.

 

Se krydstogter med rederiet

Se verden fra en superyacht

Emerald Cruises’ superyachts er designet så de kan nå de mindste havne i Middelhavet, Adriaterhavet, Det Røde Hav, Sortehavet og Det Indiske Ocean. Her venter ekstraordinære destinationer og små, skjulte skatte, som andre yachts typisk ikke kan nå indtil. Hver superyacht har en maks. kapacitet på 100 gæster med 68 ansatte til at servicere dem, så du får en mindeværdig og intim oplevelse. Ombord venter skøn loungestemning og elegante omgivelser, restauranter og barer, infinity pool, jacuzzi, soldæk og agterdækkets marina, hvorfra du kan sejle i kajak og få en dukkert i havet. Her venter også eksklusive udflugter.

Gastronomiske oplevelser

En stor del af oplevelsen med Emerald Cruises er den gode mad ombord. Der er en elegant hovedrestaurant, hvor du kan spise både indenfor og ude på agterdækket med udsigt til kølvandet. Du får en eminent service af tjenere og kokke, så hvert måltid ombord er en oplevelse i sig selv. De lokale råvarer, retter og vine afspejler rejsens destination, og det er noget helt særligt at nyde autentiske måltider fra de regioner, du sejler forbi.

Til alle med en ekstraordinær interesse for madkultur og gastronomi byder Emerald Cruises også på spændende udflugter med fokus på destinations kulinariske identitet. Kom til middag på et vinslot i Portugal, lær at lave autentisk fransk gastronomi eller kom med på en tur til Saigons levende madmarkeder.

Tid til at nyde

Med Emerald Cruises skal du blot læne dig tilbage og nyde de mange indtryk og oplevelser, der venter forude. Alt fra transfers, måltider, drikkevarer, udflugter og sågar drikkepenge er inkluderet i prisen, så du blot skal koncentrere dig om rejsen.

Se rejsebrev fra Emerald Azzurra

Vi har testet Emerald Azzurra fra Emerald Cruises. Se rejsebrevet og læs om maden, stemningen, udflugterne og de unikke steder på Emerald Azzurra.

Læs rejsebrev her

Emerald Azzurra
Se video med Emerald Azzurra

Få inspiration til nye rejser i din indbakke

Skriv dig op til vores nyhedsbrev