Skib der ligger til kaj ved en ø med bymur

SeaDream Yacht Club

Flydende legender på verdens smukkeste destinationer

SeaDream er for aktive mennesker, der udelukkende ønsker det bedste – og er vant til at få det!

Da Sea Goddess I og II blev indsat tilbage i 80’erne, var det ubetinget verdens mest luksuriøse yachting oplevelse. De to mega-yachts blev starten på Ultra Deluxe konceptet, hvor alt var indeholdt i prisen. Ombord var der ingen indvendige kahytter, men kun store rummelige staterooms på ca. 18 m2.

Se krydstogter med rederiet

En drøm der ikke kan beskrives

Service samt gastronomi slog alt, hvad branchen tidligere havde oplevet. Siden hen blev de små yachts erhvervet af SeaDream Yacht Club og totalt renoveret. SeaDream I og SeaDream II fremstår i dag flottere og bedre end nogensinde. En ferie ombord på en af de to yachts er ganske enkelt en drøm, der ikke kan beskrives. Den skal opleves. 

Størrelsen er en fordel

På grund af størrelsen kan skibene anløbe de mindste og smukkeste havne i Middelhavet og Caribien, og de smukke yachts gør det også muligt at tilbyde den berømte transit gennem Korinth Kanalen. De fleste dage kan man kan dyrke vandsport direkte fra skibets marina. Vores danske gæster er vilde med den sofistikerede yachting stemning ombord.

Ombord er alt inklusive. Det gælder samtlige måltider, champagne, vin, drinks og øvrige drikkevarer og drikkepenge. Oplev magien ombord på nogle af verdens mest eksklusive “yachts”, blandt andet fra det dejlige agterdæk og Top of the Yacht Bar. 

Den personlige service

SeaDream I og SeaDream II har hver kun 56 kahytter og en besætning på hele 95 personer. De to “yachts” tilbyder en ubeskrivelig atmosfære ombord. Man vil hurtigt erfare, at ombord er personlig service ikke en tom floskel, men en naturlig del af oplevelsen ombord. Det var arkitekterne for disse to yachts, der opfandt “alt inklusive” konceptet, og siden stod bag indretningen af bl.a. Seabourn og Silversea skibene. 

I 2015 blev begge yachts totalt renoveret, og siden har den dygtige besætning sat nye normer for service og oplevelser til søs.

Skønne gastronomiske oplevelser

På SeaDream Yacht Clubs eksklusive yacths er hvert måltid en nydelse. Gourmet-serveringer akkompagneres af de bedste vine, og portionerne er lette, så du kan nyde hele menuen fra smagfulde forretter til dekadente desserter. 

SeaDream har skiftende menuer og også faste favoritter. Her er også raw food-menuer og gastronomi med fokus på sundhed. Du kan spise omgivet af elegance i Dining Salon og udendørs til frokost på Topside Restaurant. Men læg mærke til, hvis personalet en aften begynder at dække op udenfor bagerst på dæk 4. Frisk brise og frisklavet gourmetmad passer perfekt sammen. Glæd dig.

Alt inkluderet

Alle måltider, champagne, vine og drinks er indeholdt i prisen. Og som et af de få rederier serveres der også ægte caviar på udvalgte dage. SeaDream tilbyder kort sagt en oplevelse uden sidestykke.

Ingen kender disse dejlige yachts bedre end Bella Vista. 

Med sans for detaljen designer vi rejser i særklasse

Med udgangspunkt i dine ønsker sammensætter vi din helt unikke rejse. Alt sammen med rådgivning og tryghed fra start til slut. Med andre ord; vi er din garanti for en kvalitetsrejse i særklasse

Start din rejse Ring til os: 70 236 236

Få inspiration til nye rejser i din indbakke

Skriv dig op til vores nyhedsbrev