Vi rejser for at spise
Hvad enten det er for at smage på autentisk street food i Singapore, nyde innovativ gastronomi i Peru eller bo på luksushoteller med Michelin-stjerner, så er kulinariske eventyr en vital del af vores rejsemønster. Og særligt på krydstogter forkæles gæsterne med en perlerække af sublime smagsoplevelser både ombord på skibenes restauranter og på land til lokal og autentisk mad. Læs om nogle af de største madoplevelser, du finder på havet her.
S.A.L.T
Silversea: Silver Nova, Silver Moon, Silver Dawn
S.A.L.T (Sea and Land Taste) er Silverseas innovative og holistiske madkoncept, der udfolder rejsen gennem smagsoplevelser og fortællinger om hver destinations madkultur. Med udflugter på land til lokale restauranter og madproducenter samt smagsoplevelser inspireret af den næste destination, foredrag og madlavningskurser ombord, får du via maden et gennemgribende indblik i det land og det områder du sejler i. På udvalgte rejser med Silver Nova, Silver Moon, Silver Dawn kan du eksempelvis smage vingårdenes vine fra Etnas vulkanholdige jorde og lære at lave autentisk siciliansk pasticceria.
Hvor franske traditioner og amerikanske klassikkere forenes
Seabourn og Thomas Keller
Luksusrederiet Seabourn og Thomas Keller, en af USA’s mest anerkendte kokke med trestjernede Michelin-restauranter som The French Laundry og Per Se på sit cv, har indgået et drømmeagtigt gastronomisk samarbejde. I Seabourns elegante og klassiske rammer inviterer Thomas Keller her på en række tidsløse amerikanske og franske klassikere som hummer thermidor, cæsar salat, kyllingesteg, steaks med klassiske saucer samt elskede dessertklassikere som ice cream sunday, intense chokoladekager og syrlige citrontærter. Selvfølgelig akkompagneret af fantastiske vine og cocktails.
Champagnebar, japanske specialiteter og flodens gaver
Scenic Cruises
Hvad enten du sejler ad verdens floder eller på verdens have, så forkæles smagssanserne altid på krydstogter med Scenic. Her forenes finere fransk madlavning med champagnebarer, autentisk japansk sushi og private dining med teppanayaki grill og italienske favoritter. Flodkrydstogter med Scenic er mere end en rejse gennem Europas smukke og historiske floder. Det er en rejse gennem regionernes kulinariske smage og gastronomiske højdepunkter. Fra afslappede frokoster til fine dining er hvert eneste måltid ombord nænsomt udtænkt og mesterligt udført med fokus på autenticitet og lokale råvarer. Når du samtidig nyder de fineste vine fra de vinmarker og vingårde du passerer lige forbi, så opstår der noget helt magisk.
Det klassiske køkkens skatte
Oceania Cruises
Oceania er et af de allermest hæderkronede og populære rederier, når det kommer til klassiske madoplevelser. Og vi er helt på bølgelængde, deres slogan ”The Finest Cuisine at Sea” lyver ikke. Oceania Cruise kan begejstre selv de mest kræsne connaisseurs med sine fantastiske madoplevelser på sine mange gourmetrestauranter. Her er alt hvad hjertet kan begære fra det finere klassiske køkken. Fra krabbesalat til karamelliseret foie gras, iberisk skinke, hummere og kammuslinger til farverige asiatiske smage og teksturer og håndlavet pasta, så spiser du altid godt på Oceania. Husk også altid desserten. Vi kan i hvert fald ikke glemmes deres gourmetis, chokademousse elle crepes suzette.
Gourmet på de syv have
Regent Seven Seas Cruises
Fra sansemættede og eksklusive rundture på mexicanske markeder, hvor det bugner af eksotiske frugter og grøntsager i alverdens former til Michelin-stjernede frokoster i Barcelona og fine dining ombord, så er det gastronomiske en essentiel del af den luksuriøse oplevelse på Regent Seven Seas Cruises krydstogter. Her lærer du om de autentiske smage fra den region du sejler til gennem madlavningskurser og udflugter på land, hvor anerkendte producenter og stjernekokke står klar til at forkæle dig med fantastiske råvarer, vine og anretninger i helt unikke omgivelser.